Hjælp, jeg har virkelig brug for hjælp.
Undskyld det lange brev, men håber i vil læse.
Hej, jeg er en dreng på 13 år. Jeg føler mig som ingen ting, jeg er meget usikker og ked af det. Jeg er blevet mobbet gennem hele mit liv, jeg kan huske alt. Men selvom jeg gerne vil glemme det, så kan jeg ikke. Jeg går meget tit bare for mig selv. Lige nu bliver jeg mobbet med mange ting.
-Jeg har en god pige ven.
-Folk siger jeg er grim.
-Folk siger jeg er tynd. (men føler mig normal.)
-Jeg er ikke særlig god til tabellerne i matematik. (men hvis man ser bort fra det. Så er jeg en af de bedste i min klasse.)
Det er mange flere ting, det er kun få af dem. For det meste griner jeg bare af deres dårlige joke om mig, jeg griner bare fordi jeg er bange.
Jeg føler det som om jeg bliver svagere og svagere, jeg har det bare dårligt med mig selv.
Jeg har heller ikke de samme interesser som alle andre drenge, det bliver jeg også mobbet med. Jeg går til Atletik i min fritid, og det gør min rigtig gode pigeven også, folk de tror at jeg startede kun fordi hun går til dets. Men det passer ikke. Jeg starte faktisk fordi at jeg bare sad der hjemme, og det synes jeg var meget kedeligt. Så startede jeg til Atletik, men det er jeg blevet mobbet med.
Jeg kan også meget bedre lide at være sammen med pigerne, fordi de giver mig en meget stor omsorg. Det er bare dejligt man har et sted at have det rart, men jeg bliver også mobbet med det.
Uanset hvad jeg gør, så bliver jeg mobbet det er ikke rart. Jeg blive mobbet selvom alle andre drenge gør det samme, det er som om de bare mobber mig for at gøre mig ked.
Jeg har også snakket med min klasselærer om der, men hun begyndte at græde foran hele klassen der vi snakkede om det. Hun sagde bland andet at jeg er en af hendes ynglings elever, men det føltes forkert.
Det hjalp heller ikke noget at min klasselærer snakkede med klassen.
Hvad skal jeg gøre? 😢
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her