Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Drillet pga. hudfarve

Hej allesammen.

 

Jeg er en pige, som har meget lyst hår og som åbenbart også er meget lys i huden.
Der er aldrig nogen, som har kommenteret på min hudfarve før, og jeg har heller aldrig tænkt på, om min hudfarve er meget lys? – Jeg har bare tænkt, at min hudfarve er ligeså normal som andres, hvilket den også er…

 

Men det hele startede med, at jeg skulle i 8. klasse. Ligepludselig var der bare en, som begyndte med at sige, at jeg var meget lys i huden. Senere begyndte nogle andre fra min klasse også, at kommentere på, at jeg er lysere end normalt.

Nu og her er det spredt sig til hele årgangen, og selv folk som jeg aldrig troede kunne sige sådan, er også begyndt at sige det.

 

Folk nævner det hele tiden, hver dag, flere gange om dagen osv. Det er simpelthen blevet for meget for mig, og jeg kan mærke, at det virkelig inderligt går mig på, og gør mig ked af det.
Idag da jeg havde en lys bluse på, kom en af mine veninder og sagde, at min bluse matchede mit hår og min hudfarve – Jeg kunne bare mærke, at det virkelig bare gjorde ondt, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, da jeg synes, at det bare var helt respektløst at sige.

 

Så her sidst på dagen i skolen, kommenterer en af de drenge, som jeg i forvejen ikke kan lide eller fordrage så at sige ‘Hej hvide ….”, og han kommenterer det bare flere gange, og jeg prøver at ignorere det, men tilsidst, da han bare har nævnt det nok, siger jeg så noget til ham.

 

Min bedsteveninde og jeg sad også i en bus sammen, hvor 3 drenge (en af dem, var den som kommenterede idag) så også sad og kommenterede det. De sagde så, at det måtte være svært for mig, at lege gemmeleg, når det var vinter fordi, at folk ikke kunne finde mig, da jeg faldt i et med sneen. Min bedsteveninde grinede af det, men jeg synes bare slet ikke, at det var sjovt.

 

Seriøst, jeg er så ked af det, og jeg er ked af det hver gang jeg kommer hjem fra skole, og jeg føler mig SÅ fortabt, da folk i forvejen ikke særlig godt kan lide mig i skolen.

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Hej pige.
Din situation gør mig meget ondt på dine vegne. Jeg er selv virkelig lys i huden, så jeg har også selv flere gange oplevet, at folk kommenterede på det, men ikke så stor grad.
Mit råd til dig er, at du kan være åben omkring, hvordan du har det med, at dem fra din skole behandler dig på den måde. Hvis de tydeligt ved, hvordan du faktisk har det med det, vil de fleste nok holde op. Det er også noget, du kan fortælle din lærer om, så læreren kan hjælpe dig med at stoppe de andre. Du kan også fortælle det til dine forældre, så de kan snakke med din lærer om det eller hjælpe dig på anden vis.
Jeg synes personligt, at du virker smuk. Lys hud og lyst hår er altså noget at være stolt af. ???????? Jeg ved ikke med dig, men nogle steder på min krop er min hud så lys, at det ligner ubagt dej. Det er mine egne ord, og jeg har det helt okay med det. Jeg er en viking. ???????? Alle hud- og hårfarver er noget at være stolt af, og dit syn på dig selv, har i sidste ende en større indflydelse på dig og dit liv end andres syn på dig. Hvis du har det godt med dig selv, er chancen for at andre har det godt med dig MEGET større. Så du kan trygt starte med dig selv: Hvad synes du selv om din farve? Hvad er godt og dårligt ved den? Hvilke positive ting har du fået at vide om din farve? Kan du komme i tanke om tre ting ved din hud- og hårfarve som du godt selv kan lide? Er der nogle lyse kendisser, du ser op til, du synes er flotte, eller du tænker har fået stor succes?
Hvis du er utilfreds, kan du muligvis tage sol, spraytan, makeup eller lignende, men jeg vil ikke anbefale, at du bruger nogen produkter til det. Hvis du alligevel overvejer noget i den stil, kan en anden kvinde, fx. din mor, være en stor hjælp.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og at du føler dig hjulpet lidt på vej.

  • Anonymous, 17 år

Hej pige på 15 år

Jeg er selv også bleg som en væg, og kan ikke blive tannet.
Mine venner plejer også altid og lave jokes med det selvom det ikke er det fedeste i verden at være bleg. Jeg oplever også selv mange onde nedstirrende blikke i hverdagen når jeg shopper eller bare er omkring nye mennesker.Jeg vil foreslå at svare når de laver jokes om din hudfarve fx. Kan du svare “Hvis det er ikke okay at kalde folk der er mørke i huden sorte eller negere, er det så okay at kalde folk der er lysere end jer hvide eller snemænd?” Og hvis ikke det giver stof til eftertanke så kan du snakke med en lære eller ligne..
Håber du kunne finde svar i lidt af dette❤️❤️

  • Lazy4ever, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat