Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hård knude i brystet

Da jeg var på vej i bad og tog min bh af

så jeg at jeg var rød midt på mit ene bryst

jeg nærmede det lige og der var en helt hård knude.

Det var kommet på måske 10 minutter,

for det var der ikke tidligere den dag.

Jeg er virkelig bange for at få sygdomme

som kræft, sukkersyge og sådan nogle ting

og det første min hjerne tænkte på

var selvfølgelig brystkræft.

Jeg søgte på hvad symptomerne var på brystkræft

og jeg kunne ikke relatere til noget af det

som kom op kun det med at man fik knuder.

Men det er som om jeg slet ikke

kunne lægge det fra mig. Er det normalt?!

Og det er ikke fordi jeg først

begynder at få bryster nu det er lang tid siden.

Men kan knuderne komme igen ??

Hjælp! Er det normalt!??

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Hej med dig,
Det, at knuden og det røde mærke er dukket op på ca. 10 minutter tyder på, at det sandsynligvis ikke er noget, du umiddelbart skal være bekymret for. Kræft og andre vækster vokser som regel i størrelsesordenen uger til måneder, og jeg har ikke personligt hørt om individer, der har udviklet kræftknuder store nok til at finde på mindre end et par måneder.
Jeg kan med god grund ikke sige, om den knude, du har følt, har været en selvstændig knude, eller om den mere har været en del af “kernen” af dit bryst. Jeg selv er næsten 20, og det er kun lige over et år siden, at mine egne bryster holdt op med at have en hård “kerne”, og jeg kan på visse tidspunkter i min cyklus mærke, at ydersiden af mine bryster er lidt hårdere end ellers – den slags svingninger er helt normalt, især når man stadig er i puberteten.

Det er altid en god ide at holde lidt øje med sine bryster. Der findes flere gode vejledninger online til, hvordan du regelmæssigt kan tjekke dine egne bryster, som du måske har hørt om før.
Det er lidt kortere sagt helt normalt at have knuder i brystet, som kommer og går i løbet af menstruationscyklussen, og det er fuldstændigt ufarligt. Hvis du oplever noget, som er uden for normalen i symptomet eller som varer længere end normalt, så kan du opsøge din egen læge (jeg foretrækker selv at gøre det med en kvindelig læge, hvis muligt, fordi undersøgelsen kan involvere at lægen føler efter på dit bryst) – det er gratis, og det kan måske bedre hjælpe dig med dine bekymringer :).

  • L B-), Pige, 19 år

Hej Kære.
Det er helt normalt at få knuder i brysterne når man er i puberteten, jeg har selv haft en engang og blev mega bange for at det var kræft eller sådan noget, men det viste sig bare at være noget normalt under udviklingen. Der er ingen grund til at blive bange/nervøs for det, siden at chancen for brystkræft for børn(op til 18-20 år) er ret lille.
Håber det lettede din nervøsitet💗

  • Du er smuk, Pige, 13 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer eller læse andre børns breve kroppen.

Du kan også deltage i afstemninger, prøve øvelser om selvværd og få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat