Brev

Jeg er trans, indtil videre…

Hej. jeg er nonbinær,

og det har jeg været i et år nu…

lad os bare hoppe lige til min problemstilling.

Siden jeg fandt ud af

jeg føler mig som trans(nonbinær)

har jeg altid været ude med det,

Måske en uge efter jeg først tænkte på det.

Jeg startede med at fortælle

min klasse og min mor.

Min klasse sagde at de støttede mig

men det har jeg ikke følt

og min mor sagde

“jeg støtter dig, du vil altid være min lille pige”

(ikke til megen hjælp)

jeg har sagt jeg bruger de/dem pronoun

og at jeg ikke ønsker at blive kaldt hun/hende.

Det sidste stykke tid er min mor blevet bedre til det.

Men det er stadigvæk ikke meget.

Nogle gange kan jeg ikke sove,

jeg sidder bare helt sammen krøllet

og ville ønske jeg var cis køn og hetero,

som jeg desuden gør

hvergang jeg hører nogen

omtale mig “hun og hende”.

Og en anden grund til jeg vil være cis er

at jeg allerede ved over halvdelen af verden

synes det er noget fis og det dummeste

de nogensinde har hørt.

Jeg ved jeg ALDRIG kommer til at blive respekteret

og der for vil jeg kort sagt bare vide,

hvordan jeg kan føle mig ciskøn igen.

Kh mig

Nonbinær, 12 år

Læs hele brevet

Svar fra andre

Børn

Det er sikkert almindeligt at have en identitetskrise eller noget. Det går ofte over igen, tænk på, du er ikke så gammel. I den alder kan man godt være forvirret. Det er ofte lidt meget forlangt af omverden at man pludselig skal kaldes noget andet, det er svært for andre at gå og huske på. Forestil dig I var tre i klassen der ville kaldes noget andet end oprindeligt – det er svært for andre at håndtere. Og selvfølgelig vil du være din mors lille pige – sådan vil hun jo se på dig, det må du ikke kritisere hende for. Jeg synes du skal tage det stille og roligt. Se, om følelsen varer ved. Måske tænker du en dag, nåh, ja, det var dengang, nu er jeg pige igen. Tag det ikke for alvorligt.

Mike, Dreng, 17 år
juli 26, 2022

Jeg er selv nonbinær, så forstår godt din situation. Min mor kan heller ikke finde ud af at bruge de rigtige pronomer, så det er noget jeg har kæmpet mig igennem til at gøre.
At hun siger det forkert engang imellem kan være irriterende, men man skal bare huske at folk gør deres bedste. Din mor ved nok heller ikke hvor ondt det kan gøre at få af vide at du stadig er hendes lille pige, så det syntes jeg du måske skulle prøve at sige at hun skal lade vær med.

Jeg syntes virkelig ikke at du skal prøve på at være “normal igen”…
hvis folk omkring dig ikke støtter eller acceptere dig, så er det de forkerte mennesker du er omkring.
Du skal altid vide at der er folk ude i verden som støtter dig, og elsker dig for den du er.
Fuck den anden halvdel som siger anderledes, de er bare så bange for forandring, at de er ligeglade med hvad andre føler, og tænker.
Så du skal bare overhovedet ikke lytte til dem.
Til sidst vil jeg bare lige sige, at køn er noget af det sværdeste ting at kigge på, og at du overhovedet ikke skal føle dig forkert eller pinlig over, hvis du en dag føler dig som pige igen, eller et helt tredie køn, for mennesker forandre sig gennem livet, så du kan aldrig være 100% sikker på noget.

Håber det her kunne hjælpe lidt

Just me :), Nonbinær , 14 år
juli 27, 2022

Eyo! Det er godt at høre at din mor er blevet bedre også selvom at det bare er en smule! Jeg ved godt at det er svært, men du skal aldeles ikke lytte til omverdenens meninger om DIN kønsidentitet, da absolut ingen har ret til at kommentere på det udover dig, og du skal ikke prøve at føle dig ciskønnet igen for andres skyld end din egen!

Du er ny i miljøet og det kan tage sin tid, men du skal nok finde de rigtige mennesker som respekterer dine pronmen og kønsidentitet! Det lover jeg dig, du skal bare holde ud!