Forvirret over mit køn
Hejsa
Er det normalt at man egentlig ikke ville have noget i mod at være det modsatte køn?
Sådan at man tænker at man ville føle sig lige glad og tilpas og sådan noget.
Tænker nogen gange på, hvordan jeg ville se ud som dreng
og får måske snart en kortere frisure,
men er lidt i tvivl om om det er fordi, jeg lidt vil være en dreng nogen gange.
(Ved selvfølgelig godt at både drenge og piger og alle andre køn kan have både kort og langt hår :)).
Er glad nok for at være pige og har ikke rigtig følt noget body dysphoria,
altså at man føler sig ukomfortabel i sin krop, fordi man er transkønnet,
og det gør mig endnu mere forvirret.
Nogen gange forestiller jeg mig at jeg har en drengekrop,
men jeg aner ikke om alle de tanker bare er fordi jeg er tiltrukket af drenge
eller om jeg rent faktisk er en dreng?
Og kan man være både pige og dreng på samme tid?
Og her for lidt tid siden så jeg en serie, hvor der var en dreng i,
og jeg tænkte hele tiden på, hvor meget jeg ville ønske jeg lignede ham,
men ved ikke om det bare var fordi jeg kunne lide ham
eller om jeg ville ønske jeg var en dreng
eller om det er fordi jeg ikke kan lide mine ansigtstræk og ville ønske jeg havde hans.
Kan nogen hjælpe eller bare sige om de også har det sådan
at de også ville være glad som det modsatte køn og måske endnu gladere?
Nårh ja, og en sidste ting.
Tænker lidt på om det kun er fordi jeg ser andre transkønnede folk,
som jeg godt kan lide og synes er seje
og min hjerne så snyder mig til at jeg også er det?
Ved godt det lyder dumt :(.
læs og giv råd til at springe ud
Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?
Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her