Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Fordomme og generalisering

Hej! Jeg går i klasse med nogle drenge, som er fordomsfulde og generaliserende, hvilket jeg har gjort helt tilbage i 0. klasse.

Jeg kommer fra et andet land, som er meget anderledes i forhold til Danmark. Men jeg er opvokset i Danmark, så jeg føler mig dansk, og jeg har de danske værdier og holdninger.

Drengene specielt en siger i ny og næ nogle meget fordomsfulde og generaliserende kommentarer f.eks. alle ‘personer fra mit land’ er sindssyge og “fucked op”- og engang var der en, som sagde, at hvis alle ‘personer fra mit land’ bare forsvandt/døde, ville verden være så meget bedre, og vi ville ikke have klimaforandringer, og dengang sad jeg lige ved siden af ham i klassen.

Og som om at kun ét land er skyld i klimaforandringer? Det er selvfølgelig mangel på viden… Der er også en del flere, som jeg kan huske, men som jeg prøver at glemme, som jeg virkelig ikke har lyst til at nævne.

Jeg betragter mig jo heller ikke helt som en ‘person fra mit land’ men en dansker, men udenpå ligner jeg jo en ‘person fra mit land’, og jeg har rødder derfra, så alligevel føler jeg også, at der bliver talt om mig (og nogle få gang har de altså også sagt tingene til mig).

Når der er blevet sagt fordomsfulde og generaliserende kommentarer, har jeg altid bare stivnet og ladet som ingenting. Men jeg kan ikke helt ignorere det, og det går mig på.

Jeg har aldrig konfronteret dem, for hver gang det sker, kan jeg aldrig få fremstammet et ord, bl.a. fordi jeg bliver helt forbavset over, hvor fordomsfuld og generaliserende man kan være i dagens Danmark.

Jeg ved jo heller ikke, om de betragter mig, som en ‘person fra mit land’. Det er helt sikkert ikke meningen, at de siger tingene for at såre mig, og fordi de ikke kan lide mig.

Det er vel bare mangel på viden, og vi alle har da også af og til brug for at skyde skylden på nogle andre.

Er jeg bare for sart og nærtagende? Og hvad skal jeg gøre i sådan en lignende situation, som helt sikkert vil finde sted i fremtiden?

Har I evt. nogle ting, som jeg kunne sige til dem, næste gang det sker?

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Hej, jeg ved godt hvad du mener. Jeg kommer selv fra Kina og har et asiatisk udseende, og er også selv blevet mobbet med det. Det første jeg vil sige er, at hvis du føler dig som en dansker, så er du en. Det andet er at du bare skal prøve at ignorer dem ( jeg ved det kan være svært)for hvis du svarer igen så får de det de vil have ( opmærksom ) du kunne også spørger dem om de overhovedet ved noget om det de snakker om.
Håber virkelig det kunne hjælpe
Mvh 14 årig pige

  • S, Pige, 14 år

Hej kære pige! Er selv også fra et andet land (i Afrika) og kender godt det der med at blive set på som en udlænding osv, dog ikke så slemt som det lyder til at være for dig. Dem der siger de ting lyder ærlig talt pisse kedelige! Du er nødt til at stå op for digselv, jeg ved godt det er svært, og har selv mega svært ved det! Synes nogle af dine venner måske kunne hjælpe dig, spørg evt om det så de ved hvad du vil have dem til at gøre i situationen! Men bare lad dem tale, ik lyt til deres lige gyldige meninger. Husk på at ligenu er i ikke engang voksene, og ude i livet og på arbejdsmarkedet kommer de virkelig ikke langt med deres attitude, så i virkeligheden er det dem deres dumme ord ender med at gå ud over!

  • Du perfekt, Pige, 14 år

Jeg synes at du skal sige det til din lære eller forældre, så de kan hjælpe med at stoppe det.
Det er simpelthen ikke okay at de siger sådan noget tåbeligt sludder!
Jeg tror lidt at de gør det for at være seje, selvom de overhovedet ikke er det.
Du kan måske også sige til dem at det gør dig ked af det.

Hvis det er meget slemt, kan du jo tale om at flytte skole.

Der er intet galt med dig, og du må for guds skyld ikke tro det, på grund af deres dårlige selvværd!
Dit land kendetegner dig ikke!
Hold hovedet højt og vær stolt. ❤

  • Kdkdkzkzkkxk, Pige, 13 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat