er jeg trans?
jeg er født pige,
men jeg har aldrig helt haft forbindelsen til det at være pige.
jeg har altid følt at jeg skulle være på en bestemt måde,
fordi det er det folk forventer af mig.
jeg havde endelig ikke rigtig tænkt så meget over det
da jeg var mindre.
men når jeg husker tilbage
har jeg altid følt at jeg havde en form for maske på.
når jeg talte og taler med piger
føler jeg på en eller anden måde
at jeg ikke kan relatere til hvad de siger.
(ikke fordi jeg aldrig kan relatere til de ting de har oplevet,
men at der alligevel var en forskel. det er svært at forklarer)
men jeg lod bare som om
at jeg havde det præcist på samme måde som dem.
jeg løg om mine interesser,
jeg løg om følelse om min egen krop
og prøvede og prøver bare virkelig hårdt på at være pige .
hvorimod når jeg har talt med drenge
eller non-binære eller andre køn.
har jeg følt at der var en forbindelse,
at jeg følte at jeg kunne relatere mere til hvordan de havde det.
og følte mig bare genaralt mere afslappet
når jeg taler og er sammen med dem.
jeg kommer for en mere eller mindre homofobisk og transfobisk familie
og jeg har svært ved at finde ud af hvordan
og hvis jeg overhoved vil fortælle hvordan jeg har det.
jeg har kun fortalt mine tætteste venner hvordan jeg har det.
men det bare som om det bliver værre og værre for vær eneste dag der går.
jeg har ingen ide om hvad jeg skal gøre
læs og giv råd til at springe ud
Vil du gerne fortælle din familie og venner om din seksuelle orientering?
Her kan du få andre børns gode råd til, hvordan du kan gøre det. Du kan også dele dine egne oplevelser og gode råd.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her