Det er vildt frustrerende!

Hej jeg er en pige fanget i en drenge krop…

Jeg her fortalt det til min mor der med at jeg ikke bryder mig om at hun kalder mig skate-mand og så noget ligene med at omtale mig som han-køn…

hun forestod det godt og har lovet mig, at hun nuk skulle gøre sit bedste men at det godt kan være svært at huske hvilket jeg godt kan forstå efter som hun har været vant til noget andet…

jeg har også talt med mine lære om at jeg er trans og enda også skolepsykologen og de hadet heldigvis kunne forstået mig og de er faktisk også dem jeg syntes har været nemmest at tale med det om når jeg hadet behov for det…

men nu er alt det der med coronavirus kommet ind og vænt op og ned på hvardagen… Jeg kan ihvartfallet ikke komme med kontakt med min lære nu fordi skolen er lukket og jeg har ikke nogen kontaktoplysninger om dem…

Min mor arbejder hjemme nu i denne her coronavirus-tid og hjælper mig og min lillesøster med hjemmeunervisnigen og det går enlige fint nok…

men det er som om at oven på alt det rod der er her for tiden er det som om hun her glemt alt om det jeg sagde om min identitet og nu er det som om at jeg skal begynde helt forfra med alt forklaringen… og det orker jeg ikke… fordi at hvar gang jeg prøver at forklare om mit indre er det som om at min mund ikke gider at bevæge sig og det tager næsten en time for mig bare at sige at jeg føler mig som et andet køn…

Så… det jeg gerne vil vide er om der mon findes en nem og hurtig forklaring om alt det her…

det kunne ihvartfallet være rat hvis der var, fordi at det ligesom fylder så meget i mit hoved og er vildt frustrerende!

Tak på forhånd <3~