første rigtige crush

okay så jeg mødte en dreng for sådan over et halvt år siden tror jeg,

det var i forårs er jeg ret sikker på.

Jeg bor sygt langt væk fra ham endda.

Siden da har jeg kun set ham sådan 3 gange,

og jeg har rigtigt snakket med ham 2 af de gange.

Altså det crazy at have en crush synes jeg fordi det bare en dreng.

Men en pæn og VIRKELIG sød en

hvilket der stort set ikke er flere af på min alder…

Han spiller endda på et instrument?!?!?!

det gør jeg også så jeg er ret glad,

jeg troede næsten alle drenge på min alder her i danmark der spillede på instrumenter var uddøde nu.

Han griner af mine lorte jokes, og er faktisk også lidt genert.

Det er ret ofte mig der snakker mest, og stiller flest spørgsmål,

men det er jeg nød til da drenge er elendige til small talk og at stille spørgsmål.

Første gang jeg så ham kom han ellers hen til mig.

Jeg har ikke hans nummer eller noget,

og han ligner ikke rigtigt typen der bruger snapchat.

Hans stil er heller ikke så god men det kan være ligemeget.

Det jeg har brug for hjælp til er, at jeg har aldrig i hele mit liv haft en kæreste,

heller ikke i børnehaven.

Jeg ved ikke hvad man skal gøre hvis man nu får en kæreste,

at have en crush er det eneste jeg har prøvet, og det er det eneste sjove ved det.

At have en kæreste er det bare ligesom at have en ven hvor man bare måske kysser?

Og hvad hvis man har dårlig ånde???? (et af min største frygter..)

Det er ret sent at stille alle disse spørgsmål føler jeg,

men bedre sent end aldrig.

Mange fra min klasse har eller har haft en kæreste

og har lavet sexuelle ting med dem.

De flirter sikkert endda med nogle, på snapchat…

Jeg vil have ÆGTE kærlighed, ligesom i filmen “10 things i hate about you”

ikke bare “åh han har liket min insta story” type af kærlighed.

Jeg har også liket din story, og sikkert også mange andre drenge.

hvad gør man efter at have en crush?

Jeg kan ikke engang sige “jeg elsker dig” til mine forældre,

hvordan kan jeg så sige det til en dreng?!

Jeg føler at det er sygt cringe alt det der romantiske noget,

men på samme tid vil jeg stadig have det.

Jeg har også alt for travlt dagligt så der sker sikkert ikke noget.

Selvom jeg havde tid ville der stadig ikke ske noget.

Jeg snakker ikke med drenge,

og jeg er i hvert fald ikke god nok til de her sygt høje standarter der er for teenage piger nu.

Jeg har ingen at snakke med det her om,

fordi min veninde og jeg er begge to er håbløs romantikkere.

Min bedste veninde ellers, siger har ikke nogen crush, det tror jeg ikke på.

Inden nogle af jer skriver at jeg skal snakke med min mor om det, nej.

Min mor og jeg har ikke haft det bedste forhold siden jeg var 9,

og det ændrer sig ikke før jeg flytter ud tror jeg.

Min far, en mand, han vil sikkert bare grine af mig.

I hans øjne er jeg “ikke ligesom de andre piger”,

når jeg vitterligt er en stereotypisk teenage pige, med stereotypiske teenage pige problemer.

Jeg har måske en anden musiksmag, men stil og venner er ret normalt.

Hvis du har læst det hele tak, jeg skulle lige få det hele ud.

hjælp mig pls jeg ved godt jeg bliver distraheret hurtigt i brevet.