Første kæreste

Hey

Jeg har altid været rimeligt drenge interaserret.

Jeg har aldrig sagt til mine veninder

hvis jeg har haft et godt øje for en.

Jeg er generelt lort til at snakke om følelser.

Jeg snakker med en fyr

der måske kan blive til noget i fremtiden.

Jeg har bare et problem.

Jeg keder mig meget hurtigt.

Så jeg har en tendens til

at ville have 100% alt drengens opmærksomhed i nogle uger.

Jeg tænker kun på ham

og ser hvordan vores liv sammen ville se ud.

Men når vi så har kendt hinanden i et stykke tid,

keder jeg mig.

Uden vi har lavet noget seksuelt overhovedet

eller snakket om vores følelser.

Jeg hader at det er sådan.

Jeg ville gøre alt for af ændre det.

Jeg syntes ikke det er fair

overfor min ikke eksisterende kærreste.

Hvilket er derfor jeg aldrig har haft en

og derfor jeg skubber det langt væk.

Jeg er bange for

hvad mine venner tænker om ham og omvendt.

Hvordan er man en kæreste?

Andre der gerne vil have en kæreste

men ikke føler sig klar?