Jeg er presset til kærlighed af migselv

Kære børnetelefonen (og andre børn)

Jeg er en dreng på 13 år som begynder

at tænke over ting og lad mig selv gå amok

Da jeg gik i 6. klasse var der ingen der gad

at snakke sammen med eller tilbringe tid med mig

på grund af min mærkelige humor

& på grund af min personlighed

men nu er jeg kommet ind i en vennegruppe

med 6 personer (3 piger & 3 drenge)

Efter jeg blev en del af den gruppe

har jeg gjort dumme ting som at bagtale folk

sige grimme ting og sladre om 8. klasserne

fordi de lavet kanonslag bag skolen.

Folk fandt ud af at jeg bagtalte dem

og blev naturligvis vildt sure på mig.

Siden jeg aldrig havde været i sådan en situation

vidste jeg ikke hvordan

jeg skulle sige undskyld på den rette måde.

Det endte med at alt blev godt igen

og jeg fik de fleste af mine venner tilbage.

Selvom jeg har fået mine venner tilbage

og har sagt undskyld til dem masser af gange

føler jeg mig stadigvæk tom inden i

som om der mangler noget i mit liv.

Der er bare et tomt hul som ikke er fyldt i mit hjerte.

Det tomme hul er mangel på et romantisk forhold

jeg føler mig meget jealous

når mine venner nævner at de har et romantisk forhold

når jeg ikke engang har fået mit første kys endnu!

Jeg er meget forelsket i en pige fra vennegruppen,

jeg syntes bare hun er så rar, smuk og pæn

men jeg ved ikke om jeg skal fortælle hende det

for jeg er nemlig meget bange for

at det smadre vores venneskab

hjælp mig hvad skal jeg gøre?

Mvh. En dreng på 13 år