Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Har svært ved at finde gnisten

Hej BB,

Jeg har over de sidste år fået en del flirts op og køre
og har godt kunne lide dem,

men så snart vi skulle til at tage skridtet videre
var det som om gnisten totalt forsvandt og jeg blev ekstremt uinteresseret
og sørgede hurtigt for at ende tingene.

Kan ikke helt forstå hvorfor jeg egentligt har gjort som jeg har
fordi nu hvor jeg tænker tilbage på det, har jeg jo godt kunne lide dem.

Ved ikke helt hvad der sker
og er egentligt bare lidt nysgerrig

Dreng, 17 år
Svar fra andre

Børn

Hej dreng på 17 år.

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og nysgerrig over, hvad der sker.

Det første jeg tænkte var at du måske kunne være lithsexuel, hvilket betyder at du får følelser for folk, men ikke ønsker dem gengældt. Men siden du havde noget med dem og holdt det kørende i lidt tid, ved jeg ikke, om det er det rigtige svar.

Min anden tanke var, at du er bange for at binde dig. Du har denne bestemte frihed, som du værdsætter meget, og du føler måske, at denne frihed bliver taget fra dig, hvis du får en kæreste. Derfor opfinder din krop og hjerne dette univers, hvor du ikke kunne lide personen, og du tror på, at det rent faktisk er virkelighed.

Det her var bare et skud i tågen, og jeg håber du finder svaret.

  • Anonym, Pige, 16 år

Det samme sker for mig, man får noget op og køre, og det forsvinder så hurtigt det nu kom.

  • Totalt Fede Fortnite Drengerøv, Dreng, 15 år

Hejsa, dreng på 17 år

Nu er jeg godt nok lige lidt yngre, og jeg kan ikke fortælle, at jeg har oplevet det samme. Modsat dig har jeg nærmest ikke haft disse følelser for et andet menneske. Du er virkelig heldig.
Selvfølgelig er det ærgerligt det med gnisten, der forsvinder. Jeg ville ikke tage det så tungt. Nogle gange går det ikke. Og det er også helt i orden. Når gnisten forsvinder, så er det selvfølgelig ærgerligt, men du må ikke trække dig selv ned på grund af det. Det er ligesom, at du godt kan holde af flere mennesker på en gang, selvom folk siger, at det er umuligt. Nogle gange er gnisten der, nogle gange er den ikke.

Når gnisten forsvinder, så er det i helt i orden. Prøv eventuelt at slappe af. Det kan være, at du har haft for travlt med at have denne kæreste eller mere intime forhold. Måske har du bare brug for friheden. Man behøver ikke et mærke for at være i et forhold. Måske føler du dig bundet.
Lige nu skyder jeg bare ud i tågen, men det jeg prøver at fortælle dig er: Tag det roligt. Du må ikke stresse over det, det skal nok komme, når det er. Du skal vide, at når du finder en, hvor gnisten fortsætter, så tag chancen. Vær dig selv og gør det, der gør dig glad. Det er også en god ide at stoppe tingene, når gnisten forsvinder.

Jeg håber, at du finder en, som kan vedvare denne gnist.
Mvh
Violinisten

  • Violinisten, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat