Forelsket i en islænder

Hej.
Synes bare i skal gøre det, der føles godt for jer. Jeg går ud fra, at problemet lægger i at hun bor på Island og du i Danmark. Hvis det er tilfældet, skal du bare vide at rigtig mange får forhold til at fungere, selvom det er et langdistanceforhold.
Hvis du er så forelsket i hende som du skiver, kan jeg ikke se hvorfor du skulle stoppe det.

Hej søde,
Det lyder da dejligt, at du har fundet en sød pige, og jeg er sikker på hun har følelser for dig, når i flere gange har haft sex.

Jeg vil antag at din problemstilling, er distancen mellem jer. Nu nævner du intet om hvor tit i ses, men ud fra dit svar, lyder det som om i har et lang distance forhold.

Lige præcis det, vil jeg kalde mig ekspert i.
For ser du, da jeg var 12 år gammel, blev jeg slæbt med til London. Her mødte jeg en dreng, 4 år ældre end mig, og der opstod hurtigt en kemi mellem os. Vi blev begge forelsket i hinanden, men pga. min alder og den store afstand mellem os, ville jeg ikke være kærester.

Jeg sagde han måtte vente på mig, vi holdt kontakten, og mod manges forventninger, styrkende det kun vores kærlighed. Nu hjalp det også, at han var min mors venindes søn, og de kunne begge godt se, at deres børn havde forelsket sig i hinanden, så de accepterede vores kærlighed, og slæbte os med når de rejste frem og tilbage mellem Danmark og England.

Vi sås derfor en gang i mellem. Men der gik lang tid, før jeg sagde vi kunne være sådan officielt kærester. Uofficielt var vi et par, men vi skulle tre år ind i det her uofficielle forhold, før jeg havde sex med ham første gang, der var jeg 15.
Eller uofficielt er måske så lidt sagt. Vi var sommerkærester, når vi havde ferie sammen, det betød også at vi var hinandens, og opførte os som kærester, samt at vi havde sex flere gange. Men når ferien sluttede, gik vi tilbage til at det var åbent forhold.

Ca 2 år senere blev vi officielt kærester, jeg var 17 år, da han flyttede til Danmark, han var 22 år på det tidspunkt. Vi flyttede sammen, og blev gift da jeg var 19 år. Derefter købte vi hus sammen, og er idag forældre til to piger på hebholdsvis 2 år og 1½ måned.

Vi en sund kernefamilie, jeg elsker min mand og børn, og er lykkelig for at vi begge holde fast, og troede på vores forhold, vi fik også støtte fra vores forældre, hvilket hjalp rigtig meget.

Jeg håber min historie kan hjælpe dig til at tro på jer. Ting tager tid, det svært når i er langt fra hinanden, men hvis i begge er indstillet på få det til at fungere, så kast jer ud i det. Se hvor det førte mig hen. Havde du sagt til 12 årig mig, at ham jeg havde et gigantisk crush på, ville blive min mand, og far til to børn, ville jeg have fnist, og sagt du skør, selvom det da ville have været en dejlig tanke.

Så hold fast i hende søde, få snakket med hende, vær åben og ærlige i jeres forhold, kommunikation er vigtigt. Vis at du elsker hende, ikke bare kun ved at have sex. Det er skam vidunderligt. Men bare det at fokusere på hende, give hende din fulde opmærksomhed, uden det føre til sex, det endnu mere værd.

Få hende til at føle sig elsket, nu mere du gør det, nu mere binder hun sig til dig, og vil have du skal kalde hende for din.

Det kan sagtens fungere, så længe i bare selv tror på det, og ikke lader andre sige i ikke kan. Skulle andre sige jer imod, så husk min historie, for den synes jeg er et godt bevis på, ar det kan lade sig gøre.

Held og lykke til jer begge to ❤️

Helen min pointe er:
Hvis en 12 årig pige som mig kan gøre det her, så kan du også få en lang distance forhold til at virke. Hvis i virkelig elsker hinanden, så får i det til at fungere. Lad ikke distancen være en hindring.