Er jeg forkert på den?
Hej. Jeg er en pige på 16 1/2 år, og min kæreste og jeg har nu været sammen i omkring 5 måneder (vi havde dog noget i lang tid inden, og har også haft noget sidste år).
Mit problem er, at han aldrig rigtig forstår mig. Jeg er meget følsom og kan nemt føle mig trådt på, har før døjet med depression, nu døjer jeg kun med angst (eller kun og kun).
Når jeg virkelig føler mig såret over noget eller føler mig irriteret, så siger jeg det til ham, for så tænker jeg at vi kan snakke om det og finde en løsning, istedet for at jeg skal gå med en masse indestængte følelser.
Han har desværre bare en tendens til at sige til mig at jeg bare skal “slappe af” og at jeg overreagerer hele tiden. Han bliver sur på mig og siger så næsten altid at han føler han ikke gør noget som helst rigtigt, og at jeg aldrig er tilfreds med det han gør.
Så bliver han nærmest ked af det, og så ender det med at det er mig der siger undskyld for at sige hvad jeg føler. Er jeg forkert på den ved at sige til når jeg føler mig ked af det eller irriteret over noget han har gjort?
Fx er der den her pige fra hans klasse som har kaldt mig en luder og bildt folk ind at jeg har gjort diverse ting, som virkelig kørte mig helt ned da jeg allerede var et dårligt sted. Han har hele tiden sagt at han ikke vil være venner med hende på hverken snap, facebook eller i virkeligheden, ud af ren respekt overfor mig, fordi hun har behandlet mig så dårligt. Jeg spurgte ham en dag om han stadig ikke er venner med hende på snap, og han sagde at det var han ikke.
Dagen efter (vi sov sammen) ser jeg så at hun er hans bedste ven på snap (så det tilfældigt, kiggede ikke i hans telefon), og han siger til mig at jeg overreagerer og at det ikke er en stor deal. Det gør mig så ked af det at han ikke kan forstå mig.
Han har også løjet omkring at han ikke ryger mere. Hvad skal jeg gøre? han giver mig slet ingen forståelse, og han får mig til at føle mig mega dum.
Hilsen den forvirrede….
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her