Bi og forelsket

Det er utrolig hårdt psykisk at “tvangsfjerne” sine følelser for ens part.

Prøv da at være veninder med hende(:

Men som du selv siger er der ikke særlig stor sandsynlighed for at der bliver et forhold. Men prøv da forsøget og fortæl vedkommende om dine følelser..

Må jeg lige spørge, hvor mødes i generelt – er det din barnepige??

Det kan måske hjælpe andre hvis du skriver det i en kommentar..

Hej pige på 15 år. Ih hvor kender jeg altså godt den følelse og hvor er det bare frust at man ved det er håbløst. Jeg har selv lige haft en kvindelig idrætslærer et stykke tid som jeg blev forelsket i, det er første gang jeg har følt noget over for en pige. Hun var bare vikar og måske først i tyverne og skulle lige afløse til vores rigtige lærer blev rask. Hun var bare så sød og pæn og smilte også altid til mig. Jeg bildte mig jo ind at hun følte noget for mig for hun stod jo altid og holdt øje og skyndede på os når vi klædte om og jeg syntes jo hun kiggede på mig når jeg klædte mig nøgen og skulle i bad. Jeg glædede mig til hver gang vi skulle ha idræt og jeg skulle være nøgen foran hende og hun skulle smile til mig. Men jeg vidste jo godt en lærer ikke må være seksuelt sammen med en elev så det var jo håbløst. Så det var jo både en lettelse da hun ikke kom mere men samtidig græd jeg mig også i søvn fordi jeg ikke skulle se hende mere. Så ih hvor jeg forstår dig!