Afhængig af ham?

Hej jeg er en pige på 13 år

og er meget forvirret.

Jeg har en mega dejlig fantastisk kæreste på 15 år.

Vi har været sammen i 2 måneder nu.

Jeg elsker ham og hans selskab,

og har ikke lyst til at se andre end ham.

I starten var vi begge gode til at spørge hinanden,

om vi skulle være sammen, eller sove sammen,

men nu føler jeg kun det altid er mig der spørger,

og det gør mig vildt ked af det.

Når jeg ikke er sammen med ham,

er jeg altid mega ked af det og græder.

Sommetider er han lidt ligeglad med jeg er ked af det,

eller det ved jeg ikke,

han er ikke super god til det med følelser osv.

Men så når vi er sammen er jeg den mest glade person.

Han viser den gode og sjove side frem i mig,

som ingen af mine veninder kan.

Jeg stoler på ham mere end nogle andre,

og jeg er så bange for at miste ham,

som jeg føler at jeg lidt gør.

Jeg ved ikke om det mig der er galt med,

eller ham som ikke er så god til det med følelser og kærester.

Jeg er hans første kæreste

så jeg ved ikke om det har noget med det at gøre.

Jeg er en mega Jaloux type,

der bliver jaloux over han er sammen med hans drengevenner,

selvom Jeg ikke burde,

men jeg er så mega afhængig af hans selskab.

Jeg har prøvet og snakke med ham om det,

han forstår mig godt,

bare ikke at jeg er jaloux over at han er ude med hans venner.

Jeg ved ikke om han mister flere følelser

fordi jeg er så klæbende til ham sov…

Jeg ved ikke om det er brev er mega forvirrende…

Hilsen den forvirrede pige.