Første forelskelse
Kære Børnetelefonen
Jeg har lige opdaget
at jeg er vild med en af drengene fra min parallel klasse.
Jeg kender ham ret godt, for vi går i skole sammen,
er på lektiecafé sammen med de andre, og spiller fodbold sammen.
Jeg spiller altid fodbold med drengene i frikvarteret,
og de er lidt voldelige til fodbold, især fordi jeg er den eneste pige.
Når vi spiller fodbold plejer jeg at have det sjovt
og ikke tænkt på så meget andet,
men fortiden er jeg begyndt at tænke ret meget på ham,
og jeg panikker nogle gange til fodbold,
og jeg tror at de andre snart opdager det.
Jeg har ikke fortalt det til en levende sjæl,
for jeg er meget nervøs.
Jeg ved godt at det er lidt barnligt
at jeg er 15 og aldrig har været vild med nogen før,
men det er altså min første forelskelse, og jeg er mega forvirret.
Jeg har ikke turdet at fortælle det til nogen,
men jeg er lidt mere tryk ved at fortælle det til dig, fordi jeg er anonym.
Det føltes meget underligt, jeg har aldrig prøvet noget lignende.
Når jeg ser ham bliver jeg nervøs, og jeg tør ikke at se ham i øjnene.
Ser ned i jorden, og føler mig mega nervøs.
Hver gang jeg ser ham, får jeg et kæmpe sug i maven,
og de første gange var så slemt at jeg tog mig til maven.
Nu får jeg bare et sug i maven, og ser ned.
Mit hoved er omtåget hele dagen, og jeg kan ikke tænke på andet end ham.
Jeg kan ikke koncentrer mig om så meget andet.
Jeg har ADHD, og har i forvejen svært med at koncentrere mig,
men nu kan jeg slet ikke.
Kan ikke tænke på andet end ham,
og nogle gange sidder jeg på mit værelse i timevis og tænker på ham.
Jeg overvejede flere gange at fortælle det til min veninde men jeg turde ikke.
Det er nyt, og lidt underligt endnu.
Jeg håber du kan hjælpe for det er lidt svært.😕😔
Med venlig hilsen anonym
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her