Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Skilsmisse stinker

Kære brevkasse

For under et år siden blev min forældre skilt, jeg får det værre og værre,
min klasselærer sagde til mig at der ville gå et år inden jeg ville vende mig til det.

Hun har snakket med mig et par gange om det, og det har virkelig været rart.
Jeg har enorme humørsvingninger, og klare mig ikke så godt i skolen som jeg plejer!

Jeg kunne godt bruge et godt råd til hvordan jeg skal spørge om hjælp?
Er jeg den eneste der har det sådan?

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Heyy, mine forældre har været skilt i tre år nu, og synes også det var mega nedern men har lært at acceptere det. Gik et år på efterskole lidt efter, og det hjalp med at komme væk “dramaet”. Har både snakket med venner, lærere og vejledere om det, og det har ogs hjulpet. Tror nok bare det vigtigste er at du tænker på digselv og hvordan du får det bedst, og ikke hvad dine forældre tænker, det er jo dem der har taget beslutningen
Håber det går bedre snart<3

  • Mig, Pige, 16 år

Mine forældre blev skilt da jeg lille
Jeg har altid kun boet hos min mor
Men nu har min mor fået en kæreste og vi skal flytte
Jeg føler ikke at jeg hører til i vores nye hus, for jeg hører kun sammen med min mor
Ikke min mor og min mors kæreste
Jeg har haft rigtig meget besvær med at spørger om hjælp
For mig har det hjulpet at skrive dagbog
Jeg ved at det kan lyde mega kikset,men hvis du skriver dagbog kan du lægge dine problemer på hylden for en stund. Glemme dem lidt.
Det er selvfølgelig også vigtigt at du får snakkede med nogen om det
Det behøver ikke være et familie medlem. Det kan være din bedste ven, eller måske din lærer igen. Du kunne jo også spørge din lærer om han/hun ville hjælpe dig med at tale med dine forældre.
Det er vigtigt a du siger det til nogen
Ellers får du det meget værre, det kan også hjælpe at skrive stikord ned. Sig til dine mor/far at du gerne vil tale med dem
På forhånd kan du så have skrevet ned hvad du gerne vil sige
Det kan fx. Være at du savner dem eller at du føler det er din skyld. Det går det helt klart nemmere hvis man har forberedt samtalen.
Håber du finder ud af noget

  • Mig (mig, helt alene), Pige, 14 år

Tak for rådet! Det lyder som en god ide at skrive dagbog, det vil jeg prøve. jeg håber du vil få det godt i dit nye hjem!

  • mig der skrev brevet, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også få viden om dine rettigheder eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat