Savner bror jeg aldrig har mødt
Hej.
Jeg er en pige på 13 år.
Mit “problem” er at jeg savner min storebror som jeg aldrig har mødt.
Jeg tror ikke helt at det føles lige så trist som at ha mistet en man har kendt
(det har jeg aldrig prøvet),
men jeg tænker stadig meget over det
og nogen gange er jeg også trist over det.
Han døde før jeg var født.
Han var dødfødt.
Og det var min far og min fars eks kæreste der var forældre til ham.
Så ingen kender ham rigtigt.
Jeg ved min far ikke kan lide at tale om det
selvom at han bare lader som om han er helt fin med at snakke om det.
Da jeg var mindre spurgte jeg meget ind til det
og min far han svarede også på det og alt det der,
men nu vil jeg gerne have mere at vide,
men nu tør jeg bare ikke at spørge ham.
Jeg er bange for at jeg går over hans grænse.
Det jeg vil spørge ham om er om hvordan min storebrors mor så/ser ud.
Og så vil jeg gerne besøge hans gravsten mere.
Min far besøger ham tit.
Sidste gang jeg var der ude var jeg 10 eller sådan noget
så det er ret lang tid siden.
Så jeg vil gerne spørge ham om VI kan besøge ham engang.
Jeg er virkelig bange for at han siger nej eller bare bliver trist.
Skal jeg lade vær eller spørge ham?
Og hvis der er andre der har det på samme måde
så please skriv det❤️
Kærlig hilsen pigen der savner sin bror
Hvordan har du det i din familie?
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her