Noget dumt jeg har gjordt

Jeg ved ikke hvad du har gjort, men lige meget hvad kan det ikke være så slemt at du ikke kan snakke med dine forældre om det. Hvis de læser brevet uden først at have snakket med dig bliver de nok sure. Men hvis du før de får brevet fortæller at du er ked af det, så vil de derimod være mere forstående. Så forstår de at du er ked af det og godt kan se at det du har gjort er forkert. Derfor vil de ikke rigtigt blive sure.

Når først du har snakket med dem, slipper du også for at være bekymret og ked af det. Ellers kan du gå rundt med ondt i maven og kvalme i flere dage over det (sådan ville jeg i hvert fald have det)
Hvis du føler dig mere tryg ved eksempelvis din mor end ved din far så start med at sige det til hende. Hvis det er meget svært så start med f.eks. at sige “Mor, jeg har gjort noget dumt og jeg er rigtig ked af det. Kan vi snakke om det i aften?’
Så er den ligesom ude af posen, og du bliver nødt til at snakke med din mor, samtidig med at det er nemmere at tage sig sammen til at sige den ene sætning, end at skulle starte med at fortælle hele historien.

Hvis det også er alt for svært kan du sende en sms. Så behøver du ikke at stå ansigt til ansigt med dine forældre. I sms`en kan du forklare at du synes det er rigtig svært at snakke om.

Udover det vil jeg sige at man altid forestiller sig det værst mulige scenarie. Dine forældre har også gjort mange dumme ting i deres liv, og jeg tror ikke, at de vil blive decideret skuffede over dig. Derimod vil de blive stolte over at du viser dem den tillid at snakke med dem om det.

Hej du, det værste du kan gøre er i hvertfald, at lade være med at snakke om det – især hvis det er noget du bliver ked af, som du skriver. Hvis du holder det inde nu, så gør du det også de næste par gange, du føler at du har gjort noget forkert eller bare er ked af det. Og sådan noget hober sig op og bliver til et kæmpe monster som æder dig op indefra. Hvis du allerede begynder at snakke med dine forældre om sådanne ting når du er 13, så er der alle mulige andre problematikker som du sikkert også ville kunne snakke med dem om når du bliver lidt ældre. Sådan har det i hvert fald været for mig – med ærlighed, også over for mine forældre, er jeg kommet længst 🙂