mit liv er forfærdeligt

men det er sådan jeg har gået og tænkt hele dette og sidste år over at jeg hader mit liv
ved ikke om man må skrive dette
men har bare lyst til at komme ud med det har gået rundt og haft det på mig og har lyst til bare at græde det hele væk

min lille søster og jeg skændes tit så hver gang vi skændes går hun hen og sladre til min mor og når hungør det får jeg skylden får alting selvom det er hende der starter det hele jeg får ikke engang en chance får at forklare 🙁
også går jeg bare ind på mit værelser og er stille og ikke ok med det hader min mor alle mine veninder hun kritisere dem alle sammen
hun siger de ikke er gode for mig jeg må ikke engang tage til en fødselsdag jeg skulle blive hjemme og hun var en af mine gode veninder

jeg må næsten aldrig få nyt tøj jeg går stadig med tøj for 2 år siden
og hver nat drømmer jeg at blive mobbet men sammentidig bliver til noget stor og jeg mener hver evig eneste nat jeg er ikke særlig stor men er stærk og moden af min alder.

ville bare ud med det her håber ikke det støder nogen af jer modeller men vil bare have et par råd om hvad jeg kan gøre *letter*