Min søster

Hej du!

Jeg kender den følelse alt for godt selv. Da jeg var yngre savnede jeg også min store søskende helt vildt meget. Jeg kan huske at jeg altid fik lidt ondt i maven når de altid skulle et eller andet sted hen. Om det var arbejde, venner eller noget helt tredje. Men jeg sagde det ikke til nogen.
Indtil jeg en dag begyndte at græde fordi min bror havde sagt nej til at ville med op i en forlystelse i tivoli. Der spurgte alle lige forvirret om hvorfor jeg reagerede sådan over at han ikke ville med. jeg fik fremstammet at jeg var bange for at det var mig han igen ikke ville være sammen med. Det kom helt bag på ham, og han lovede mig at man fremadrettet ville sætte mere tid af til mig. Nu er vi begge voksne, og han er i dag min bedsteven.

Snak med din søster, eller dine forældre og måske hun ikke selv kan se at hun er meget “væk” og måske hun bliver overrasket over at du savner hende.

Håber du får set din søster lidt mere.
Godt Nytår!

du sku måske snakke med hende om det i stedet for at tænke ” hun siger sikkert bare det osv, ” det ikke ondt ment, men hun er din søster, få talt med hende, gå i bio med hende eller nogte i den stil