Brev

Mentale helbred

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Da jeg var ca. 10 fik jeg en voldsom omgang seperationsangst, som tog 2 år at slippe af med.
Jeg kan ikke huske præcist hvordan det foregik, men på det tidspunkt plejede jeg bare at sige at jeg havde ondt i maven, hvis der var noget galt. Så gættede min mor bare løs indtil hun gættede hvad der var galt. Men man kunne måske også mærke det på mig, for jeg kunne nærmest ikke tage i skole uden at bryde sammen.

Jeg ved ikke om “ondt i maven-tricket” er noget du kan bruge, men jeg synes i hvert fald det var det nemmeste. Ellers er det så svært at få sagt, hvis man bare går direkte til “mor og far jeg vil gerne gå til psykolog”.

Man kan også skrive en seddel til dem og lægge den et sted hvor de finder den, hvis man synes det er mindre skræmmende.

Nu ved jeg ikke hvordan du har det eller hvad der er “galt”, men måske de på et tidspunkt lægger mærke til at du måske ikke har det så godt, og så spørger om der er noget galt – og så er der en god lejlighed til at sige hvad der er galt.

Det er i hvert fald en god idé at få det sagt og mega stærkt du er opsat på at få professionel hjælp! Det bedste der er sket i mit liv er at jeg fik en god børnepsykolog!

Håber alt det bedste for dig! Held og lykke!!
Mvh mig

  • Mig, Dreng, 23 år

Hej
Det kan være utrolig svært at have gå rundt med sådan for sig selv uden nogen til at hjælpe og det ved jeg fordi jeg selv gjorde i flere år. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det til mine forældre men jeg sagde det til min storesøster og hun hjalp mig med at sige det til dem. Nu er jeg blevet diagnoseret med social angst og jeg car til psykolog i et halvt års tid. Det var virkelig rart endelig at have mine forældre til at kunne hjælpe efter at have stået alene med det i så lang tid.

Jeg synes at hvis du har nogle jævnaldrende eller ældre søskende at du burde søge hjælp der sådan at i sammen kan gå til jeres forældre om det. Hvis ikke du har nogle eller ikke føler dig tryg hed det så tror jeg at det ville være en rigtig god ide at sige det til din (klasse)lære så kan i tage en snak med dine forældre. Dine lærer er der for at hjælpe dig med sådan nogle ting og det er overhovedet ikke noget at skamme sig over.

Jeg håber det var til nogen hjælp og held og lykke:)

  • ❤️, Pige, 14 år

Jeg græd hverdag efter skole og derfor viste de det. I starten troede de at det havde noget at gøre med min huns som døde. Men da det blev ved i lang tid spurgte de. Og jeg ville bare gerne ud med det. Det er jo på ingen måde ens egen skyld. Og jeg tænkte også på at jeg gerne ville have professionel hjælp. Men min mor spurgte mig før jeg nåede at sige det💪Men kæmp for det fordi de ville forstå det!!!!!!💕

Fordi min mor og far mente det. Var fordi dåner jeg havde fortalt noget fra skolen(jeg var blevet mobbet ud og havde spiseforstyrrelse af en meget tidlig alder) så mente min mor og far at jeg skulle “reagere” på en måde. Som jeg ikke mente var den rigtige for mig. Så mit råd er sig det sig det sig det!!!!!!!😘☺️

  • Chicken Girl🐥🐣💕, Pige, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat