Ensom på fødselsdag
Jeg skriver det her på min fødselsdag,
som jeg synes har været en lorte dag.
Ingen fra min klasse har sagt tillykke,
før min lærer mindede dem om det,
og så begynder de at give mig fødselsdage-hilsner.
Jeg følte mig bare usynlig, tom,
som om der manglede noget.
Jeg er også meget ofte holdt udenfor,
så jeg håbede på at de ville huske det selv.
Jeg ved at det er måske lidt narssicistisk,
og jeg ved at mennesker glemmer ting -især fødselsdage.
Men de havde spurgt mig så mange gange
hvad jeg havde ønsket mig til fødselsdagsgave,
at jeg havde en forventning af at de ville huske det.
Og det gjorde det ikke bedre
at de sagde at de havde glemt det.
Hele skoledagen ville jeg havde låst mig inde på toilettet
og græde til skoledagen var slut.
Jeg skiver det her mest fordi jeg er meget ked over
hvad der skete,
men også jeg ville også meget gerne vide
om vis det virkelig er noget der skal påvirke mig,
eller vis det er noget jeg skal prøve at ignorere.
Mvh Fødselsdags barn
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her