Ensom men alligevel ikke?!?!

Hej jer derude!

Jeg har det sådan lidt mærkeligt for tiden.

jeg har egentlig aldrig rigtig haft problemer

med venner eller noget som sådan.

Og jeg har specielt to rigtig gode venner i min klasse, en dreng og en pige.

Vi er sådan RIGTIG gode venner,

vi snakker om alt mellem himmel og jord

(vi kan snakke om familieproblemer, følelser, skole

og endda onani med hinanden uden det er akavet)

Alle er også altid sådan “er du ikke i sammen med .. og .. i gruppearbejde”

fordi at vi bare altid er sammen i alt frivilligt gruppearbejde og pauser.

Og i skolen har vi det så godt!

Men så når vi har fri tager vi ligesom hjem

og nogle gange følges vi men det er lidt forskelligt.

Btw vi har også en gruppe på Messenger.

Det bare det at jeg føler mig så ensom så snart vi kommer hjem,

og jeg ved de begge elsker vores “trio” men nogle gange

er det så svært derhjemme fordi de ikke sådan rigtig svarer så tit,

så føler mig så påtrængede når jeg sender en besked og de så svarer efter 2 timer,

og nogle gange åbner det mig bare, når jeg sender beskeder.

Men det er så mærkeligt fordi vi så gode venner i skolen

men på Messenger bliver de så “afvisende”.

det lyder som luksusproblemer og det ved jeg og så godt.

Det der for jeg er så i tvivl.

Jeg føler mig ensom hele tiden derhjemme

men i skolen er jeg i den syvende himmel?

(Ps. Vi ik sammen efter skole og det ville jeg ønske

men det er bare sådan lidt akavet fordi det ikke rigtig noget vi gær os i.

Og ud over dem har jeg én anden ven, men han kan vitterligt aldrig være sammen.

Så det er lidt svært. Btw min familie er jo også supersøde

men det kunne også være rart med sådan venner venner.

Og jeg har sådan prævet at add folk på forskellige sociale medier

for måske at få nogle nye venner, men de adder mig ik rigtig tilbage

eller så sådan “søger” de ikke rigtig venner.

Jeg har egentlig ik rigtig brug for hjælp,

mere bare med at komme ud med mine tanker

og spørger om andre også oplever det?

Ved det lyder VILDT skørt😫