Kan ikke relatere

hejsa

Jeg forstår fulstændig hvordan du har det.
Jeg 21 år og går i 1.G på gymnasiet, fordi jeg har udannet mig til tømrer først. Så derfor er jeg meget ældre end de andre i min klasse og det kan godt blive lidt meget nogle gange.

Fordi jeg ligesom dig sys de opføre sig meget barnligt. Jeg godt klar over din situsation ikke er 100 procent lige som min da dig og dine klasse kamarater er jævn alderen, men jeg vil alligevel godt påstå du ville kunne få nytte af de råd jeg kan give dig.

Det aller vigtigste er du bliver ved med at være dig selv. så når du sys det ondsvagt at “Alle lyver, vaper og bander.” (Det er også dumt og ikke særlig sejt) så skal du bare holde dig langt væk fra de ting.

Noget du kunne prøve på er at sætte dig ind i hvorfor de opføre sig som de gør, nogle gange får man en bedre forståelse for hvordan det kan være tingende er som de er.

Du skriver også du har glædet dig til at starte i skole og blive klogere. det også en super god ide at fokusere din energi på det, sammentidig har du også muligheden for at få ekstra viden fra lærene. (Plus her har du muligheden for at snakke med voksende mennesker som ikke opføre sig som pattebørn)

Jeg også 99 procent sikker på der et par andre i klassen der har det på samme måde som dig, men måske følger de bare stømmen og opføre sig ondsvagt fordi de andre gøre det. Dem kunne du prøve at finde i klassen(det ikke altid dem man lige tror det er) og lave nye venskaber der.

selv jeg har fået nogle rigtig gode venner på gymnasiet på 15, 16, 17 år. så jeg ikke i tvivl om du også nok skal finde nogle i klassen der faktisk også sys de andre opføre sig helt håbløst.

håber det var et okay svar og det gav dig lidt mod igen. Samt noget at tænke over:)

Kender det alt for godt. Jeg føler heller ikke, at min opførsel passer til min alder. Alle i klassen har deres egne grupper og det er så utroligt svært at blive en del af dem, hvis man er bare den mindste smule “anderledes”. Selvom du sikkert har hørt det mange gange før, så vil jeg bare sige til dig, at du ikke er alene. Når jeg kommer hjem fra skole og er træt af mine åndsvage, barnlige klassekammerater siger min mor altid: “dit folk er derude”. Og det er de, det er jeg sikker på. Du skal nok finde personer i din alder du kan relatere til. Og hvis ikke du finder dem nu, så skal du nok finde dem senere i livet.

Jeg vil personligt anbefale at starte til en fritidsaktivitet. Det er oftest der man kan “møde sit folk”.

Og selvom det nogle gange kan være svært, så husk at være dig selv. Jeg håber det går dig godt <3