Brev

ManglerVenner

Hej BT

Jeg ser tit at mine klassekammerater har en masse venner de mødes med efter skole.

Jeg har nogle venner

men jeg vil sådan ønske jeg havde nogle flere da jeg tit føler mig lidt alene.

Har i nogen gode råd?

Dreng, 13 år
Svar fra andre

Børn

Hej dreng 13 år

Du kan som en start måske spørger nogen af drengene om de vil spille hos en af jer, eller lave nogen fællesinteresser. Hvis du hører de taler om at de skal være sammen, så kan du prøve at spørge om du ik må komme med, eller hvis det er meget slemt kan du tale med en lærer om det.

Håber det løser sig<3

  • Anonym, Pige, 14 år

Hej makker.
Jeg har selv været der engang. Det bedste råd jeg kan give dig er at snakke med folk. Hvis det er svært for dig eller du ikke ved hvordan du skal gøre, så bare husk at alle mennesker elsker at snakke om sig selv. Spørg hvordan deres dag har været eller hvad de ser på Netflix for tiden. Det kan også være du finder nogen fælles interesser med dem hvis du bare spørger nok ind. På et tidspunkt skal du nok få samlet mod nok til at spørge om du må være med til at hænge ud. Og ofte så skal de nok spørge dig om du vil hænge ud hvis i bliver gode venner. Det hele skal nok løse sig 😀
Håber det hjalp.

  • Anonym, Dreng, 15 år

Hej dreng på 13 år.

Jeg har stået i samme situation for et halvt til et helt år siden, hvor folk hele tiden var sammen uden for skolen mens jeg sad derhjemme alene.

Det der hjalp mig var at tage initiativ. Jeg spurgte nogle af de venner jeg nu engang havde, om de ville lave noget. Efter lidt tid hvor vi lavede noget en gang i mellem, begyndte de at invitere mig med til deres klasse eller andre venners arrangementer, hvor jeg så lærte folk at kende.

Prøv eventuelt at fortæl dine tætteste venner om hvordan du har det, og spørg dem om de ikke kan hjælpe dig med at møde nye mennesker, og når du så endelig møder nogle nye mennesker, så husk på en ting. VÆR DIG SELV! Lad være med at opfører dig anderledes end du ville normalt, for hvis folk ikke kan lide dig som du er, så er de ikke det værd.

Endnu en ting du kunne prøve, er at skrive til nogen online og møde dem den vej, men det kommer selvfølgelig an på om du har mod på at møde folk fra internettet som du muligvis heller ikke har fællesvenner med, I modsætning til det andet forslag.

Jeg håber det løser sig, og jeg er sikker på at du nok skal få flere venner hvis du bare er dig selv.

God dag.

  • Dr. Jones, Dreng, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ensomhed Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Du kan både ringe og skrive til Headspace, og de har også afdelinger i hele landet, hvor du kan komme ind og tale med en rådgiver.

Læs mere

Studenterrådgivningen

Gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser, der oplever psykiske eller sociale problemer. F.eks. stress, eksamensangst, depression, ensomhed mm.

Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat