Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mangler venner!

Hej BørneTelefonen

Jeg har ikke rigtig nogle venner!
Måske har i nogen tips til
hvordan og hvor jeg kan finde nye veninder
og hvordan jeg bliver bedre til i fremtiden til at lære folk at kende…

Håber VIRKELIG i kan hjælpe mig
jeg har overhovedet ingen venner….😭

Hilsen den venneløse!!!

Pige, 11 år
Svar fra andre

Børn

Hej du.
Måske behøver du ikke at gøre noget drastisk eller livsændrende for at få flere venner. Noget simpelt som at prøve at finde nogen over nettet, eller måske begynde til en ny fritidsaktivitet kunne måske hjælpe?

Du skal dog slet ikke være bange for at gøre noget ved det, eller tænke at det er mærkeligt. Hvis, og når du finder nogen, kan jeg love dig, at du vil fortryde, hvis du har tænkt, at du var underlig fordi du søgte venner!

Ellers, så prøv at kigge rundt i dine omgivelser. Det kan være svært at sætte sig hen til nogen og prøve at snige sig ind i en samtale mellem nogen, for “de vil jo synes, at jeg er mærkellig”… Nej! Når der kommer en person hen til mig og snakker med mig bliver jeg glad for at de har lyst til at være med en samtale med mig. Hvis det er, at de tænker, at du er irriterende – hvilket jeg er sikker på, at de ikke gør! – så er det hurtigt glemt igen.
Jeg har selv oplevet at det er svært at sætte sig hen til andre, fordi jeg altid har været – og er stadig til tider – meget genert. Men jeg har oplevet og erfaret, at jeg er SÅ glad for at have gjort det!

Prøv dig frem, snak med nogen – hvem som helst, nogen du er tryg ved (det kunne være dine forældre, din lærer, din fætter/kusine…) Og så tag det lidt ad gangen. Prøv i det små, og ellers, så sørg for at få gjort noget ved det. For det er vigtigt! DU er vigtig!!

Håber du kunne bruge det til noget, og ellers alt held og lykke herfra. Knus!

  • Anonym, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat