Jeg er ensom
Hej, jeg er ensom.
Jeg har været ensom ligesiden sommerferien sidste år.
Jeg kom bare i skole igen og så var det som om at jeg ikke kendte nogen.
Jeg havde en god ven, men lige pludselig var vi bare ikke venner mere, altså så hang han ud med nogle andre.
Jeg kan ikke bare sådan snakke med ham mere, for det ville være mærkeligt.
Jeg er ensom, jeg tror det hele startede med at jeg undrede mig over hvorfor mine venner kendte alle mulige jeg ikke kendte.
Men altså det er et kæmpe problem for mig i nutiden, fordi det er svært at få en hel skoledag til at køre når man er helt alene.
Vores frikvartere dræber mig seriøst!
Det første er 30 og det næste er 45.
Over en time sidder jeg alene.
Nogle gange prøver jeg også at finde nogen der vil være sammen med mig.
Det er bare virkelig svært, alle er nemlig delt op i sådan nogen grupper på en måde.
Jeg passer bare ikke i nogen af de grupper.
Engang havde jeg to bedste venner.
Den gang var jeg aldrig alene.
Men jeg var tit det 3. Hjul, jeg var altid den der blev gjort grin med.
Jeg tror ikke at de havde andet at lave.
Sådan kan andre også nogen gange behandle mig, men det er mere som om at de tror de er bedre vidne og jeg bare er sådan dum.
Jeg forstår virkelig ikke hvordan andre har fået sådan et syn på mig.
Alt er bare så mega forvirrende
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her