glad facade, smadret indre..
Den glade ven.
Hej BTLF.
Jeger nok lidt min vennegruppes glade ven.
Dvs, det tror folk. Alle i min vennegruppe ahr lidt hver deres problemer, og folk tror af en eller anden grund, at jeg ikke har. Ikke at de er onde, på nogen måde, men selviske måske. Forstå mig ret, den fungerer fint, og næsten uden skænderier osv.. men.
Gang på gang hjælper jeg mine venner med deres problemer, men når jeg opsøger hjælp, får jeg bare at vide ting som; “jeg håber det bliver bedre”, eller “jaer det er det samme som dengang jeg..” hvor de så drejer den over på sig selv. Eller; “jeg ved ikke hvordan jeg skal hjælpe, men jeg ville ønske det” osv, osv.
I skolen ser lærerne mig også som en klog, glad pige, selvom det ikke er tilfældet. Ved ik hvor klog jeg er, men det er en anden snak..
men glad er jeg fanme ikke, og det bliver jeg virkelig ik. Jeg er bare en facade på en måde. Jeg er super glad udenpå fordi jeg virkelig ikke har let til tårer. Hvis jeg bliver ked, kan folk derfor ikke se det, selvom jeg hentyder til det.
Hvad skal jeg gøre for at vise mine følelser.
Det skal lige sige min venne gruppe består af ca 4 pigeR og 2 drenge, det sån ca det.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her