Følte jeg havde det hele
Jeg var meget ensom engsng
Jeg fik meget tætte venner det var en drengegruppe
Mit liv var meget normalt jeg følte mig på toppen
Men det også fordi det tog så lang tid at komme dertil indtil…
Sommerferien ramte
Har haft ferie i snart 2 uger nu og jeg hader det.
Jeg føler mig fanget inde i mit lille rum
(jeg ved ikke om i har set filmen inside på netflix men den beskriver meget mine følelser)
Og nu tænker du sikkert kan du ikke bare tag ned på strøget eller gå en tur…
svaret er jeg prøvede
Spurgte 2 af mine venner om jeg kunne være med i deres aftale hvor de sagde ja
Men op ad dagene skrev de aldrig noget
hvor vi skulle mødes eller hvornår vi skulle
Det var her det hele begyndte jeg følte mig udenfor
fik angst over om de nu skrev selv og fortrød de sagde ja til mig
Vi snakkede digitalt
hvor de overhovedet ikke talte til mig
min angst byggede op
og til sidst i ren selvrespekt stormede jeg ud af callet
og skrev jeg ikke tog med alligevel
Den ene af mine venner var meget ked af det
og gjorde det godt igen
jeg fik en enorm lykkefølelse af at sige fra
men den er ovre nu
Den anden derimod blev meget vred på mig
hun siger jeg aldrig skal snakke til hende igen
fordi jeg fik for meget af at hun kun talte grimt til mig
Jeg er lige nu hvor jeg bare vil være venner igen uanset hvad
men hun har blockeret mig
og den anden ven kan ikke få hende til at tilgive mig
Jeg føler jeg er blevet slået hjem
tilbage til da jeg var den lille desperate dreng
der ville gøre alt for venner
Jeg håber du vil hjælpe på min ensomhed
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her