Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Føler mig alene i coronatiderne.

Hej! Jeg er en pige på 13 år som føler mig meget alene.

Jeg er alene hjemme hele dagen, min mor tager på arbejde kl 6, det er før jeg er vågnet så jeg når ikke at spise morgenmad med hende, og hun kommer hjem kl 16,

efter hun er kommet hjem sætter hun sig udenfor ryger drikker kaffe og snakker i tlf, og efter det laver hun lidt mad, så sætter hun sig oppe i stuen og spiser og så går hun i seng.

Hun har fri i weekenderne men der er hun normalt ude og lave alle mulige projekter købe maling nye senge osv det forgår altid noget herhjemme, hun er altid i gang med et eller andet uden at overhoved fortælle mig hvad hun render rundt og laver,

hun intrersere sig overhoved ikke i mine lektier og hun har hjulpet mig kun 2 gange siden Coronaferien har startet.

Jeg har heller ikke rigtig særlig meget kontakt med nogen af mine venner, vi skriver sammen midlertidligt men det er ikke særlig tit.

Jeg troede at Coronaferien ville være en chance for at få lidt kvalitetstid sammen, men det har egentligt bare trækket os mere fra hindanen.

Pige, 13 år
Svar fra andre

Børn

Hey søde
Jeg synes, at du helt klart burde sætte dig ned og snakke med din mor om dine tanker omkring kvalitetstid med hende og om dit forhold til dine venner. Find et tidspunkt, hvor hun ikke laver noget. Jeg er sikker på, at hun vil hjælpe dig og give dig nogle gode råd til at komme igennem alt det, der foregår lige nu 🙂

  • Anonym, Pige, 15 år

hejsa
det er helt normalt at føle sig ensom i denne tid, jeg føler mig også ensom.
jeg forstår godt at du føler dig ensom, når din mor næsten “glemmer” dig.
måske kunne du engang sige om i ikke lige kunne se noget på tv sammen, eller du kunne sætte dig ved siden af hende når hun sidder og spiser, og spørge hvordan hendes da var, og starte en samtale derfra? du kunne også et tidspunkt sige at du føler dig glemt. du kunne fx. skrive lidt mere og spørge ind til hvad dine venner har lavet, og du kunne måske facetime med dem? du kan selvfølgelig også altid snakke med din lærer eller en voksen du føler dig tryk ved om det. du kunne også en dag hvis det er godt vejr, cykle en tur, og nyde roen? så kan du måske få tømt hovedet? jeg håber du kunne bruge mit svar.
Hilsen Byggemand bob

  • Byggemand Bob, Pige, 12 år

Synes du skal sige det til din mor! Det kan også være du kan besøge og være lidt sammen med et andet familiemedlem fx en fætter eller kusine? Synes du skal prøve aat finde på nogt sjovt i kan lave sammen fx se film eller bage kage eller spille et spil eller hvad end i nu kan lide!

  • Sjsjs, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat