Ensomt enebarn
Hej jeg er en pige på 12 år.
Jeg er enebarn
og min mor kan ik få børn
og min far er for gammel til det.
Mit højeste ønske er at få en bror/søster!
Jeg føler der mangler en halvdel af mig
fordi jeg er enebarn.
Jeg savner at dele mine tænker med en.
Jeg bliver ked af det når nogle snakker
om deres søster/bror.
Det er kun en anden i min klasse
der er enebarn men hans forældre er i 20’erne
og han er en dreng
som ikke tænker super meget over det.
Jeg har ikke snakket med nogle om det
kun lidt mine forældre.
Jeg savner på en eller anden måde
den der beskyttelse
som om jeg skal beskytte en søsken jeg ik har!
Min forældre var skilt en gang
men de er det ikke mere.
Det var en overraskende god tid i bort set fra nu.
Jeg græder hver dag i smu.
Jeg håber at nogle skrive
jeg håber også på et råd eller noget.
Dengang mine forældre var skilt
havde jeg nogle store papsøskende
som beskyttet mig
og jeg tror også det er derfor
at jeg er så ked af det.
Jeg har masser af venner
men jeg har ik det vigtigste…… en søskende…
Jeg græder lige så snart jeg er alene
men ALDRIG når der er andre.
Det er ligesom jeg har en maske for mit hoved
der gør at jeg ikke kan være mig selv.
Håber også der er nogle
der vil svare vis de selv har det sådan.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her