Ensomhedens bur

Jeg har prøvet noget af det samme og det tog mig lang tid at komme oven på igen… Og jeg fandt ud af hvordan man for “respekt” eller sådan noget. Men prøv at finde mod til at sige “Ja jeg har fejl… Det har alle, vi er menesker! menesker laver fejl, vi har fejl.. Og det kan ikke laves om på.!” Du behøver ikke at tage det ord fra ord, men det var sådan jeg gjorde.

Håber det kan hjælpe dig
Pige 12 år.

Hej med dig.
Det gør altid ondt at høre, når nogen mennesker har det ligesom dig. En ting du skal vide er at du overhovedet ikke er den eneste, som har eller føler det du føler. Det er der faktisk mange, som oplever. Jeg håber bare at alle har nogen at kunne fortælle hvad de tænker til nogen. Måske kunne du snakke med et familiemedlem, lærer eller så kan du altid ringe til børnetelefonen. Du skal i hvert fald ikke gå med disse tanker helt alene. Jeg ved ikke hvordan dine klassekammerater er, men selvfølgelig vil de gerne “bruge” dig. Tag det bare som et godt kommenpilment, men jeg syntes bestemt ikke at du skal tage dig af det. Fortæl dem at du ikke har lyst til at hjælpe, hvis du selvfølgelig ikke har lyst til at hjælpe. Du kan prøve på at snakke med nogen, der måske ikke ser ud til at have så mange venner?
Held og lykke.
De aller skønneste hilsner fra mig