Brev

Ensomhed

Jeg er en pige på 15 år.

De eneste tidspunkter jeg er glad er når jeg er i skole…

Det er det eneste tidspunkt

hvor jeg er social med andre mennesker.

Jeg hader weekender og ferie

for jeg ved at jeg kommer til at være alene i al den tid…

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Kære dig på 15 år.

Ensomhed er desværre meget udbredt hos unge. I nogle perioder føler man sig mere ensom, end i andre, og jeg tror ikke man kan undgå at føle sig det en gang i mellem. Problemet kommer, når ensomheden tager over, og man går til at være ENSOM, i stedet for en som føler sig alene.
Når det så er sagt, er der altså nogle ting man selv kan gøre. Du har sikkert hørt rådet 100 gange, og er ved at være træt af det, men det bedste råd er altså at åbne din horisont, og begynde at tage initiativ til at snakke med andre. Det kunne være nogle fritidsinteresser, andre elever på skolen, sportsklubber, you name it. Nogle kommuner arrangerer også nogle frivillige arrangementer man kan deltage i. Det har jeg selv prøvet, og det har jeg været SÅ glad for.
Det er så godt at du “reagere” på dine følelser, og jeg kan mærke at du er villig til at gøre noget ved det. Man kan nemlig hurtigt lukke sig selv ind i et hul, hvor at man har svært ved at se lys.
Jeg ønsker alt det bedste fremover.
Du er helt perfekt som du er.

  • F, Pige, 17 år

Hej jeg kender godt det med at være ensom og hvor svært det er at få nye venner jeg har haft det samme problem hvor jeg brugte alle mine frikvarter inde på toilettet i mens jeg tegnede og alle piger i min klasse er sådan nogen divaer så det svært at lave venskaber med dem men jeg synes at du skal prøve og se om du ikke kan få lavet nogen venskaber fx ved at gå til noget i din fritider det kan man få mange venner ud af eller se om der er nogen andre der måske har det på samme måde som dig håber at du får det bedre og at du finder nogen at hænge ud med mvh mig

  • Anonym, Pige, 16 år

Hey, jeg kan også føle mig ensom, for det er faktisk ret svært at spørge folk om vi skal ses eller spille basketbold, men prøv at tage chancen for jeg tror de flest kan føle sig ensom. Håber du for løst det og at alt går godt😁

  • Pige, Pige, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat