Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ensom i den nye klasse

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej pige!😊
Det lyder MEGA træls!
Jeg synes du skal blive ved med at prøve og ellers prøve at være sammen med de andre piger eller også drenge:)

Håber du får det bedre❤
Held og lykke🤞

  • 😜, Pige, 14 år

Hej pige!
Du skal vide at alting ser meget større ud og føles meget vigtigere i din alder, men du skal slet ikke stresse over det ikke at have tætte venner endnu når du lige er startet i klassen. og slet ikke over den situation du beskrev, sådan noget som tætte venskaber kommer over tid og det skal du ikke bekymre dig om det er helt normalt. så no stress! og husk at det kun var én ud af sikkert mange piger i din klasse der ikke krammede dig. fokuser på det store perspektiv og husk at der er en masse andre piger du kan være sammen med i stedet for hende. lad vær at bruge din energi på én pige når der helt sikkert er en masse søde piger der gerne vil være sammen med dig!
Men hvis jeg skal give et råd til at få tætte venner er det helt klart alene tid med folk. selvom det kan være akavet i starten så har det ALTID hjulpet mig til at få tætte venner.

  • hihi, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Føler du dig ensom og udenfor fællesskabet? Du er ikke den eneste. Alle kan føle sig ensomme engang i mellem, men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Man kan godt være alene uden at føle sig ensom, og omvendt kan man godt have mange venner samtidigt med, at man føler sig ensom.

Hvis du føler dig ensom, kan det være, du har tanker som: Hvorfor er der ingen, der forstår mig? Hvorfor bliver jeg aldrig inviteret?  Hvorfor har jeg ikke nogen BFF? Hvorfor er der aldrig nogen, der liker mine billeder eller skriver til mig? Hvordan får jeg gode venner? Hvorfor føler jeg mig ensom? Og hvordan kommer jeg ud af ensomheden?

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat