Dilemma – Udlandet eller Danmark?

Hey;)

Jeg står midt i et meget stort dilemma!

Sommerferien 2021 har været en af de bedste i hele mit liv.

Jeg gik på efterskole sidste år,

hvilket jeg har nydt fuldt ud og savner utroligt meget.

Planen efter sommerferien var,

at jeg skulle starte på et udenlandsk gymnasie,

fordi min familie flyttede derop, og jeg glædede mig.

Situationen er den at efterskole/10.klasse

ikke er en ting i udlandet, så alle er 05’ere,

hvilket jeg nu ikke tænkte skulle blive noget problem.

Men da jeg startede virkede alle så små i mine øjne,

og jeg blev pludseligt meget bevidst om,

at jeg var ældre end dem.

Jeg har andre danske venner som er 05’ere,

men jeg har aldrig været så bevidst om det.

På en måde tror jeg at jeg blev lidt skræmt,

og savnede den danske festkultur som vi har,

og jeg fik meget hurtigt og spontant taget en beslutning om,

at jeg skulle tilbage til Danmark.

Så jeg startede på kostskole.

Jeg har nu gået på kostskole i et halvt år,

og har lige siden start følt mig malplaceret.

Kostskolen har også en danselinje,

hvor vi danser over 10 timer hver uge,

og jeg er blevet utroligt glad for at danse

og ser frem til det hver dag,

men det er også det eneste jeg ser frem til næsten.

Jeg har næsten ingen venner på denne kostskole,

og føler overhovedet ikke

at jeg passer ind blandt de her mennesker,

altså udover danseholdet og nogle få andre.

Jeg siger til mig selv hver dag,

at jeg er nødt til at give det tid,

og ikke bare tage en forhastet beslutning

ligesom jeg gjorde i udlandet,

for det er noget af det dummeste jeg har gjordt,

men hver gang at jeg minder mig selv om

at jeg skal gå med de her mennesker i 3 år,

bliver jeg trist,

fordi jeg har svært ved at forstille mig have en relation til dem.

Jeg elsker dansen så utroligt meget

og jeg har også fået nogle få tætte venner her på skolen,

men jeg savner virkelig min bror,

som jeg jo nu kun ser i ferier,

og jeg er begyndt og tvivle mere og mere på min beslutning.

Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre,

fordi hvis jeg stopper her,

må jeg sige farvel til virkelig god danseundervisning,

der er meget svært at finde andre steder,

og et hold jeg virkelig godt kan lide.

Vi er på danseholdet blandet 1. 2. og 3. g’ere

og i august var vi 14 fra 1 g.

Nu er vi 7.

Så jeg er ikke den eneste der har det svært,

men alle dem som jeg har haft bare et lidt nær kontant til

er droppet ud, på grund af miljøet.

Starter jeg i udlandet er der nogle virkelig søde mennesker,

som jeg tror vil tage godt imod mig,

men jeg føler lidt at jeg går rundt mellem 8. klasser,

især drengene, som jeg næsten var højere end allesammen,

hvilket jeg overhovedet ikke vant til.

Det værste er at det med at bo på en skole

og have danseundervisning ved siden af

passer perfekt til mig,

men jeg føler mig bare ikke tilpas på skolen.

Jeg sidder tit inde på mit værelse

og ved ikke hvor jeg skal gå hen,

fordi de allesammen er så selvfede ( efter min mening).

Jeg har prøvet at snakke med mange,

men det er som om, at de føler sig lidt for gode til én.

Vores klasse er helt opdelt,

og vi har ikke nogle særlig god harmoni,

og så siger jeg til mig selv, at det er noget der tager tid,

og tænker at jeg bare må vente, men er det det værd.

Jeg er så i tvivl med hvad jeg skal gøre!

Jeg gik fra det bedste år og især sommer i mit liv til,

at alting bare er gået op af bakke for mig.

Jeg føler mig faktisk lidt ensom.

Håber virkelig at i forstår mig og har nogle gode råd.
🙂