Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tætte venner på efterskole

Nu er der gået 2,5 måned af skoleåret,

og jeg føler virkeligt at jeg ikke har nogen tætte venner.

Jeg føler lidt at det alle er bare lidt “pap” venner

som man ikke rigtigt er så tætte med.

Det er i hvert fald ikke venner for livet

som jeg kommer til at savne.

Jeg har tænkt over om jeg burde stoppe,

men føler bare at det vil gå ud over optagelse på gymnasium

hvor de kigger på hvor man har været før,

og efterskole er en god ting,

men jeg hører i hvert fald at de kigger negativt på

hvis man har gået i 10 Klasse.

Hvad gør jeg her?

Kunne godt tænke mig et par 2-3 gode venner

som man kan snakke med om de lidt hemmelige ting osv

Dreng, 16 år
Svar fra andre

Børn

Hej!
Du siger at du efter 2,5 måned ikke rigtig har fået nogen tætte venner på din efterskole, som du sikkert havde håbet på, og forestillet dig inden du startede. Der er mange der forestiller sig at efterskoleåret er sådan et helt perfekt år hvor alting går præcis som det skal. Og når det så ikke er helt sådan, tror de at der er noget galt. Måske er det sådan du har det?
Det er vigtigt at huske at efterskole også er meget krævende, især socialt, og kan være rigtig svært og hårdt.
Og husk på, du er kun 2,5 måned ind i efterskolen. Selvfølgelig er alting ikke være faldet på plads endnu. Det tager meget tid og kræfter at få tætte venner, så giv det tid, og læg en masse kræfter i at lære folk at kende. Du må endelig ikke bare regne med at venskaber er noget der var sker.
Igen, 2,5 er ingen tid!
Bliv, for hvis du dropper ud misser du så mange chancer!!
Læg kræfterne i, vær åben over for ny mennesker, Mød dem med et smil. Lyt interesseret når de taler, og prøv at finde en interesse i deler, så snakker man altid lidt bedre
Knus Efterskolepigen

  • Efterskolepigen, Pige, 16 år

Hej 🙂
Jeg havde det præcis ligesom dig på efterskole. Jeg følte heller ikke rigtigt, jeg som sådan havde nogen tætte venner. Jeg følte mit år blev spildt, fordi jeg ikke havde nogen venner. Alle har snakket om hvor fedt efterskole var, men jeg havde det bare ikke på samme måde. Så måske var der bare noget galt med mig, siden der ikke var nogen der gad være venner med mig. Jeg havde også tanken om, at måske skulle jeg bare droppe ud, og starte et andet sted, hvor jeg rent faktisk kunne få venner.

Men efterskole er svært, og specielt i starten, men det bliver nemmere og nemmere. For mig endte efterskole med at blive vildt fedt. Og det eneste jeg fortryder er, at jeg så så sort på det hele i starten. Men for nogen bliver efterskole aldrig fedt. Det er så individuelt, hvordan man har det. Mange af mine venner synes faktisk ikke, det var specielt fedt at gå på efterskole, men dem hører man bare ikke i blandt alle dem der råber højest og siger at “efterskole er bare vildt fedt”. Jeg holder kontakten med 4 af de andre elever, ud af 130. Så det er altså ikke, fordi jeg heller havde så mange venner og blev vildt tætte med alle. Men jeg endte med at have det vildt fedt med dem, og vi lavede alle mulige hyggelige ting sammen. Og det bedste var, at man kunne hænge ud 24 timer i døgnet, og se en film om natten hvis man ville det. Men det er ikke alle efterskoler der tillader natteren.

Jeg begyndte først at blive sådan rigtigt tæt med mine venner efter nytår. Så de tætte venner skal nok komme, og du har “kun” gået der 2,5 måneder, selvom det føles som lang tid. Men der er meeeget tid endnu, og husk at nyd det 🙂

Men når det så er sagt, så hvis du går og har det decideret dårligt på efterskole, er det jo noget andet. Og så er det måske værd at overveje, om man ville få mere ud af at lave noget andet eller gå på en anden type skole. For der er ingen der skal gå rundt og have det dårligt 🙂

  • Anonym, Pige, 18 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat