Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kløer, poter og efterskole

Hej Børnetelefonen

Jeg er 15 år og går i 9. Klasse.

Efter sommerferien skal jeg begynde på en mega-fed efterskole,

og jeg glæder mig super meget.

Jeg har her for tiden bøvlet med nogle forskellige ting,

og har i den forbindelse prøvet at distancere mig så meget fra elektronik

og sociale medier som muligt.

Dermed har jeg også haft en masse tid til at tænke og reflektere,

og er stødt på ét problem i forhold til mit efterskoleophold.

Sagen er, at jeg har 2 typer af kæledyr som i bund og grund er mit helt eget ansvar.

Jeg har en lodden lille kanin som er 5 år gammel

(men nok lever til at være 8+),

og nogle andre kæledyr som kun er et par måneder gamle,

men højest sandsynligt ikke lever i mere end 1 år

(da de er insekter og har korte levetider).

Jeg er personen som har valgt at påtage mig ansvaret for disse dyr-

og derfor har jeg det ekstremt dårligt over at forlade dem i så lange perioder af tid.

(Det skal lige siges, at mine kæledyr ikke er familie-ejede,

men at de primært er mit ansvar alene-

et faktum som i hvert fald heller ikke letter min skyldfølelse.)

Oveni er mine forældre også skilt-

så hvis vi nu siger at jeg ikke altid vælger at tage hjem i weekenderne,

men i de weekender hvor jeg gør, skifter jeg mellem mine forældre,

ville det selvfølgeligt kun give mig mindre og mindre tid

hvor jeg har mulighed for at se dem. (mine kæledyr bor hos min mor)

Jeg har SÅ dårlig samvittighed,

og frygter at min kanin kommer til at gradvis glemme mig,

på trods af at jeg har opdrættet ham siden han var helt lille.

Mine insekter har ikke nogle sociale behov- fordi,

igen- de er insekter, men jeg elsker dem på samme plan som jeg elsker min kanin.

Hvis de dør mens jeg er på mit efterskoleophold,

kommer jeg klart til at have det skidt over ikke at have kunnet have taget afsked med dem.

I bund og grund vil jeg bare gerne høre fra jer derude,

som har balanceret både kæledyr og efterskole.

Hvordan reagerede jeres dyr på det?

Og hvordan havde i det selv med at tage afsked fra jeres kæledyr i lange perioder af tid?

Har i nogle tips eller nogle gode råd, vil jeg så gerne høre dem. Tak ❤️

Hilsen “Brombærret”

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Hej Brombærret,
jeg er selv kæledyr “ejer”. Eller det vil sige, vi har en hund i min familie som også gradvist er mit ansvar. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvordan du har det og hvilke svære følelser din situation medbringer. Lige iforhold til din kanin først: De fleste dyr (og kaniner) har ikke tidsfornemmelse og kommer sandsynligvis ikke til at mærke at du ikke er ved dem hele tiden, på samme måde som du gør. Den vil sandsynligvis bemærke det, men hvis du er sammen med den hver anden weekend, vil chancen for at kaninen glemmer dig være enormt lille. Kaniner har også en rigtig god lugtesans og siden du har opfostret den fra den var helt lille vil den genkende din duft, når du kommer i nærheden af dig. Dog kan jeg 100% sætte mig ind i din dårlig samvittighed, men jeg tror du vil fortryde ikke at tage afsted på efterskole.

Jeg personligt har også et virkelig tæt forhold til min hund (mest fordi jeg er dyreelsker, men også fordi jeg ikke har kontakt til min mors side af familien og de fleste på min fars side er døde, det vil sige, ikke har så meget socialt med familie og derfor betragter min hund som værende en del af min nærmeste familie.) Hun betyder virkelig også alt for mig og jeg savner hende nærmest bare ved at være på en weekend tur til Lalandia. Det var lidt en lang forklaring, men du skal i hvert fald bare vide at du ikke er den eneste der har de følelser.

Du kan eventuelt have en sok (eller lign.) liggende i din kanins bur som du skifter ud hver anden weekend (eller hvornår du nu er hos din mor) hvis du er bange for den glemmer dig. Sokken vil have din duft og kanin vil huske duften og være tryg selvom du ikke er hos den. Men du skal nok ikke tage din ynglings sok, da du kan risikerer den måske laver et par huller i dem.

Jeg beklager at jeg ikke havde så mange tips til dine insekter, men syntes det er virkelig cool du har dem som kæledyr.

Jeg håber du får et fantastisk år på efterskole!

Vh.
Bello <3

  • Bello, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Efterskole Hvordan får man nye venner?

Skal du snart starte på efterskole? Eller går du måske allerede på en?

Efterskole kan være en helt særlig oplevelse, hvor man får nye venner og særlige oplevelser. Det kan også være, at man oplever nye slags udfordringer.

Overvejer du efterskole, har du måske tanker som: Er efterskole det rigtige for mig? Hvordan betaler man for efterskole?  Hvordan får man venner? Hvad gør man ved hjemve? Eller skal jeg slå op med min kæreste, fordi jeg starter på efterskole?

Få gode råd og vejledning til efterskole inde på vores temaside her.

Hvad gør man, hvis man er Skoletræt?

Gode råd om at være Ny i klassen

Skole og efterskole Andre der hjælper

Uddannelsesguidens eVejledning

Vejledning om uddannelse og job
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat