Ikke råd
Hey allesammen.
Min familie er sorte og derfor tror folk hele tiden vi er fattige.
Vi er hverken rige eller fattige (men har mange søskende) men har alt jeg har brug for.
Bor i Hellerup og for at være ærlig er de fleste ret flabede og snobbede (de er meget rige i Hellerup).
Men i hvert fald er der den her pige der blærer sig hver dag med at hun skal på efterskole og have det mega fedt,
og det har også altid været min drøm men vi har ikke råd.
Jeg har virkelig svært ved at acceptere det når især hende pigen snakker om efterskoler nærmest dagligt.
Derfor tog jeg en dag en privat snak med hende om at min familie ikke havde råd og derfor ville jeg sætte pris på hvis hun ikke snakkede så meget om det.
Men nu er det kun meget værre, hun har sagt til næsten hele klassen at vi ikke har råd og gør grin med det.
Det er virkelig ubehageligt, og nu snakker hun om efterskole endnu mere.
Har ikke lyst til at tale med mine forældre om det for jeg vil ikke have at de har skyldfølelse over situationen,
de gør deres bedste og der er jo mad på bordet hver dag osv.
Det er vel ikke kun det,
føler mig bare ret udenfor i Hellerup, alle er så ens der, og alle er rige blondiner
og har det i forvejen lidt presset over at være sort og nu også at blive kaldt fattig hele tiden.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her