Efterskole nervøsitet
Hey there;) Jeg er en pige på 15 år som skal starte på efterskole i 9. klasse den 7. august – Som du nok kan se er det lige om lidt. Allerede nu begynder jeg at blive ret så nervøs. Mine nervøse tanker omhandler: om det kommer til at gå godt, får jeg hjemve, mister jeg kontakten til mine gamle venner, får jeg nogle nye og så videre.
Jeg har en tendens til at jeg får det fysisk dårligt når jeg bliver nervøs. Jeg bliver svimmel, svedig og får hjertebanken. Det er super ubehageligt. Jeg er bange for at jeg besvimer eller bryder ud i gråd, så jeg bliver husket for den pige der besvimede eller græd første dag på efterskolen.
Jeg var til nye elevers aften tilbage i april måned. Jeg var overraskende nok ikke så nervøs i starten, men da lærerne sagde “Og nu vil vi bede forældrene om at gå ud af hallen” Blev jeg virkelig nervøs. Symptomerne som er ovenstående begyndte at træde til. Min mor var gået, og vi blev kaldt ind mod midten i hallen. Jeg gik hen til 2 piger som viste sig at være nogle som også skulle gå i 9. klasse. De var søde og jeg blev taget godt imod. Resten af aftenen var egentlig god nok, og jeg fik snakket med lidt forskellige.
Det at jeg kan tænke tilbage på nye elevers aften gør mig mindre nervøs, men der går bare dsv ikke lang tid før nervøsiteten tager over.
Jeg vil derfor høre rigtig gerne høre fra dig, hvis du har noget erfaring fra en ven, familiemedlem eller dig selv. Det kunne også være en stor hjælp hvis du har erfaring med nervøsitet og har nogle tips og tricks i ærmet til at få nervøsiteten af vejen.
Tak fordi du ville bruge lidt af din tid på at læse dette brev<3
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her