Brev

Nonverbal

Hej

jeg ville bare vide om jeg er den eneste

der bliver nonverbal (sådan lidt lige som stum)

når jeg bliver overstimuleret.

Jeg føler mig nogle gange lidt alene og anderledes,

så hvis i har lyst så må i gerne skrive jeres oplevelser

og så kan andre (og mig) se at de ikke er alene<33

Ps jeg har ADD

(jeg tror måske også autisme men er ikke diagnostiseret)

15 år
Svar fra andre

Børn

Hej med dig!

Tak fordi du skriver ind. Jeg har på nøjagtig samme måde. Jeg er selv meget nonverbal. Især når jeg sidder med en gruppe, frem for kun en person. Jeg er meget usikker på mig selv og har også ADD. Jeg har før fået at vide at min stumhed skyldes min ADD. Jeg synes det er svært at være så nonverbal, for det er meget svært at få venner på den måde, men der er ikke noget i vejen med mig, og heller ikke dig🥰 Der er intet i vejen med at være stum eller at have ADD. Problemet er bare at nogen mennesker kan se en som akavet eller tarvelig fordi man ikke taler til folk. Det ender med at man mister sine venner også bliver man udelukket😕 Derfor er jeg kommet på ADD medicin, i et forsøg på at få det bedre socialt. Nogle gange er jeg lidt i tvivl om pillerne i det hele taget virker, men jeg forsøger i hvert i fald at tale meget mere og jeg presser lidt mig selv, for ellers kan man ikke danne relationer. Hvis man møder samme problemer, kan man eventuelt komme på ADD medicin.

Selvom ensomhed kan fylde ens selvværd meget, skal man altid huske på at man er god nok nøjagtig som man er❤️

  • Mig, 18 år

Hej

Jeg har det meget på samme måde. Jeg bliver stum hvis jeg bliver for bange (jeg har angst) eller overstimuleret og jeg skal udredes for autisme.

Jeg tror det vigtigste er at du fortæller det til dine nærmeste (forældre, venner, lærer) så de forstår og kan hjælpe.

Det kan også være in god idé at gå in i et stille mørkt rum.

Og så tænker jeg du bare skal være lidt sødere mod dig selv og slappe af når det sker❤️

  • 14 årig pige, Pige, 14 år

Hejsa, jeg kender godt følelsen af at blive overstimuleret og derefter sidde i mine egne tanker og ikke have lyst eller vilje til at deltage i en samtale. Jeg har ikke snakket med nogle om det men det sker efterhånden så ofte at min mor kender til det nu.
Jeg er ikke diagnosticeret med noget, men tænker det er en følelse flere kender til. Måske i en mildere grad?
Uanset hvad tror og håber jeg på at flere vil være opmærksomme på det. 🙂

  • pige, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat