Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

autism

skal ud at flyve i overmorgen

(det er min første gang)

og er autist.

er der noget

jeg burde blive parat på

så jeg ikke har et meltdown?

15 år
Svar fra andre

Børn

Ørepropper/høreværn ville nok være en god ide da det kan larme ret meget i en lufthavn, og hvis du har mulighed for det kunne du tage nogle små bolsjer med som du kan sutte på når flyet letter og når det lander for der kan det godt gøre ret ond i ørene som følge af (tror jeg) lufttrykket, det hjælper ihverfald mig når jeg skal flyve. Og så ville det måske også være en god ide (hvis du flyver med andre, jeg ved ikke hvor gammel man skal være for at flyve selv) at tænke over om du vil sidde ved vinduet (hvis der er billetter til en plads med vindue) eller ej og så aftale med dem du flyver med hvor du skal sidde, for det kan godt være lidt ubehageligt at kigge ud når man flyver syntes jeg, men jeg har også lidt højdeskræk så jeg ved ikke hvordan det vil være for dig. Og så (igen, hvis du har mulighed for det) hvis du skal flyve langt, vil det nok være en god ide at have noget musik, en film eller en lydbog downloadet så du har noget at lave i flyet. Du kunne også bede dine forældre eller hvem end der også skal med om at lave en plan/liste over hvad der kommer til at ske, for eksempel: 1. Køre ud til lufthavnen. 2. Det er lang tid siden jeg har fløjet så jeg kan ikke huske hvad der sker som ting nummer to😅. Ogsåvidere afhængigt af hvor detaljeret du har brug for at det er. Og så tror jeg ellers bare at du skal være forberedt på at der bliver lidt tumult når man skal ind og ud af flyet og at der nok kommer til at være mange indtryk, både i lufthavnen og i flyet. Jeg håber mit svar gav mening, det blev lidt langt😊

Hilsen en pige med autisme😁

  • Anonym, Pige, 13 år

Kære 15-årige.
Jeg har selv autisme, og ved hvor svært det kan være, i en uforudsigelig situation.

– Hvis ikke du allerede har en “Solsikkesnor” synes jeg du skal anskaffe dig en.
En solsikkesnor er en snor, du kan tage på for at vise at du har et usynligt handicap, og dermed at folk skal tage ekstra hensyn til dig.
Det kan være en tryg ting, fordi personalet og med-passagerne ved, at det kan være en udfordring for dig at flyve.
Du eller dine forældre kan spørge om solsikkesnoren i lufthavnen. Det kræver ikke nogen dokumentation på, at man har et usynligt handicap.
Så i skulle gerne få en udleveret, hvis i spørger om det.

– Derudover kan du pakke en taske, med telefon, høretelefoner og dine yndlingssnacks. Så du kan skærme dig, ved at se noget på din telefon med høretelefoner på. Du kan tage nogen snacks med, som du kan glæde dig til på turen.
På den måde kan du gøre turen lidt hyggeligere/tryg.

– Jeg ved ikke om du kender de 10 hv-ord. Det er en plan du og dine forældre kan lave, og skrive på et stykke papir. Som du kan hive frem og læse på.

De 10 hv-ord:
1- Hvad skal jeg lave (indhold)?
2- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
3- Hvordan skal jeg lave det (metode)?
4- Hvor skal jeg lave det (placering)?
5- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
6- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
7- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
8- Hvem skal jeg lave det med (personer)?
9- Hvem kan jeg få hjælp af (person)?
10- Hvad skal jeg bagefter (næste)?

Meningen med ordene er at det kan skabe forudsigelighed, at vide præcis hvad du skal lave og hvornår. Sæt dig ned sammen med dine forældre, og udfyld spørgsmålene. Det kan være det giver god mening for dig.

– Til sidst kan du eventuelt også medbringe ørepropper og sovemaske, så du kan lukke fuldstændig af for sanseindtryk.

Håber det gav dig nogle gode råd og strategier, for at gøre flyveturen så behagelig så mulig.

  • Autisme-hjælperen, Pige, 18 år

Hvis du har muligheden for at få fat på nogle hørebøffer hvor sound cancellation er en funktion (altså at baggrundslyde er blevet lukket ude) ville jeg klart anbefale det! Bed dine forældre om at forklare dig hele turen. (Hvilken gate i skal med, hvornår i skal det hele, hvor det er, etc.) Sådan at du føler at du har et overblik over det hele. Tyggegummi hjælper også altid på propper i ørene.

  • L, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du en diagnose?

Har du svært ved at følge med i skolen? Forstår dine klassekammerater dig ikke? Har du svært ved at få venner? Har du mange konflikter eller føler du dig ensom?

At leve med en diagnose kan føles svært. Andre børn og unge fortæller, at de føler sig anderledes og har svært ved at passe ind. Det kan derfor være en stor hjælp at få talt med nogen, og få hjælp til hverdagen, så den passer til dine behov.

Klik dig videre her og få hjælp til, hvordan du kan bede om hjælp og fortælle det til din klasse. Du kan også læse andres fortællinger eller få gode råd til hverdagen og hvordan man får nye venner.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat