Sorg og onani

Hej søde,
Jeg har selv mistet min mor for nogle år siden, og i starten havde jeg det virkelig også svært, fordi det skete omkring samme tid, som jeg fik en kæreste. Så det var rigtig svært for mig, at have sex med ham, fordi jeg var bange for at min mor så med oppe fra himlen. Den tanke brød jeg mig slet ikke om, for min mor skulle ikke følge med i, at vi havde sex med hinanden. Ligesom når jeg onanerer, så skal hun altså hellere ikke kigge med.

Det som hjalp for mig, var faktisk at jeg siger højt: “Mor gider du godt gå ud!”. Jeg tror det er fordi det er noget psykisk, og det at sige det højt hjælper. Hvis du ikke føler noget hjælper. Vil jeg anbefale du opsøger en psykolog. For så kan det godt være, der ligger noget dybere begravet i dig psykisk, som skal undersøges. Du skal igennem egen læge først, og da du ikke er fyldt 15 år, vil du skulle have en værge eller forældre med.

Hvis jeg var dig, ville jeg nok sige noget i stil med: “Jeg har det ikke godt, når jeg er alene føler jeg mig overvåget af min mor. Jeg føler hun ser ned på mig, og dømmer mig. Det bryder jeg mig ikke om, jeg har brug for professionel hjælp, måske en børnepsykolog, vær sød at tag det her alvorligt, for jeg mener det!”

Hvis en voksen i familien ikke vil lytte, så prøv en lærer i skolen du stoler på. Så kan han eller hun, måske tag fat i personen som har ansvaret for dig.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig 😊

Knus og Kram ❤️❤️❤️