Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg har angst, men ved ikke hvordan jeg skal sige det til min klasse.

Hej, jeg er en 14 årig pige som går i 8.klasse.

For en lille uge siden fik jeg afvide at jeg havde angst af min læge. Social angst og generaliseret angst i den forbindelse skulle jeg også tage en test som viste at det var “Svær” angst (den højeste).

Jeg har haft det dårligt i et stykke tid og har derfor ikke været i skole. Min mor og far har snakket med min skole og mine klasselærer ved godt hvorfor at jeg ikke er der.

Men nu hvor at jeg er startet psykolog, og derfor snart skal tilbage i skole ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal sige til min klasse. Skal jeg sige det som det er og forklare at det er derfor at jeg har haft de voldsomme angst-anfald som jeg har.

Jeg er meget bange for at blive stemplet som “hende der med angst” og jeg vil samtidig heller ikke have at de skal have ondt af mig eller behandle mig anderledes. Men på en måde føler jeg bare at jeg ville komme længst med sandheden. Men i så fald hvor meget skal jeg så sige?

Jeg håber virkelig at i har nogle gode råd for jeg er meget splittet på forhånd tak!

Hilsen pige på 14

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Hej! Synes du skal fortælle det til din klasse, de har måske lidt regnet det ud pga dine anfald. En i min klasse der har angst skrev et brev til os og så delte hun det ud i starten af en time (med lov fra læreren), og så sagde hun man kunne spørge hende om det hvis man ville vide mere, og sp startede timen helt normalt. Det kunne måske være en mulighed?

  • Held, Pige, 14 år

for det første er jeg virkelig ked af at høre din situation.
jeg har ALDRIG relateret så meget, til noget, nogensinde. jeg døjer selv virkelig meget med angst og fik konstateret det for lidt over et års tid nu. jeg har selv været virkelig angst for at blive set “som hende den syge”. jeg har tvært imod også været bange for de kom hen og spurgte “ej hvorfor har du ikke været i skole?” og at det bare så ville blive akavet fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare – men hvis der er noget jeg har lært igennem alt det her med angst er det at TANKER ER IKKE ALTID VIRKELIGHED, for det er de faktisk sjældent, så selvom du tror de ville se dig som den angstramte, og se dig på en anden måde, er det nødvendigvis overhoved ikke det.

jeg har fortalt min klasse jeg har stress og derfor ikke er i skole, da jeg følte de kunne “relatere” mere til det, hvis du forstår. tror helt ærligt det handler om at mærke efter. hvad har du brug for? for ja, sandhed er bedst, men hvis det bliver for svært kan jeg sagtens forstå det. Du behøver heller ikke at fortælle det til dem lige nu, hvis du ikke kan. du skal gøre det når du føler dig klar, hvilket ikke behøver at være nu.

jeg ønsker dig alt held og lykke på din vej. og HUSK du ikke er alene, for jeg (ligesom mange andre) har det præcis ligesom dig.

  • Anonym, Pige, 14 år

Bare sig hvad du har skrevet til os! “Jeg har angst. Det er derfor jeg har anfald. Og lad være med at behandle mig anderledes, bare behandel mig som I gjorde før.”

Hvis de dømmer dig for det, er det deres problem, det er ikke din skyld. Men jeg tror slet ikke at de kommer til at dømme dig eller hade dig eller sådan noget! Et hvert fungerende menneske ville respektere dig.

Hvis man ikke respekterer dig for det, mangler man et af de mest menneskelige træk: Empati. Hvis man som menneske mangler ævnen til at føle empati, kaldes man en ‘psykopat’. Jeg tvivler på, at nogen fra din klasse er psykopat.

  • Anonym, Pige, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere råd, hvis du er Bange, utryg eller angst

Alle mennesker oplever at være bange mange gange gennem livet. Men hvis man er bange eller angst for ting, som slet ikke er farlige, eller hvis frygten for meget, er det vigtigt, at man får noget hjælp.

Nogle oplever at være bange for noget bestemt som fx eksamensangst, angsten for edderkopper eller at være bange for at flyve.

Det kan også være, det er lidt svært at sige, hvad man helt præcist er bange for. Måske det bare er en følelse af uro og utryghed i kroppen.

Her på siden kan få gode råd eller du kan lave din egen find ro plan. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat