Bange

Hej pige på 11, først og fremmest vil jeg lige sige at det er super sejt at du skrive det, det kræver altså mod, nogen gange bare at skrive om det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er helt ok at sige nej til ens ven, hvis hun bliver sur på dig eller synes du er dum hvilket jeg er sikker på at hun ikke gør, så kan det være i skulle prøve at snakke om det, og hvorfor du siger nej nogen gange kan man få det bedre bare af at sige det til ens ven.

for det andet vil jeg også gerne sige at det er helt ok ikke at kunne sige godmorgen eller kigge op, det kan altså også være svært, nogen gange kan man godt tro at andre griner af dig men det kan også være de griner af noget helt andet, det kan man aldrig vide, det vigtigste er at man bare ikke tænker på det.

jeg synes at hvis du har mod på det, så prøv at snak med din mor om det, sådan nogen til ting kan være svære at holde inde, det kan være hårdt at tænke på det, og leve det, uden at have nogen at snakke med, hvis du holder det inde kan det være at der aldrig sker noget ved det, og hvis der er noget jeg tror kan hjælpe en modig pige som dig, så er det at du snakker med nogen om det, om det så er din ven eller mor, selvom jeg synes det er bedst hvis du snakker med din mor om det så hun kan give dig et godt råd, fra en du måske stoler mere på.

Du er ikke den eneste der går igennem sådan noget her, men du er en af de få som tør skrive om det, og det er det første skridt fremmad.