Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Træt af at være 14

Hej.

Jeg er en pige på 14 år.

Jeg er usikker omkring min krop, men alligevel ikke.

Jeg er høj, har lange ben men jeg ved ikke om jeg er pæn at se på.

Hvis jeg lægger et billede op på Instagram af mig selv,

skriver alle mine veninder altid at jeg er smuk,

men jeg ved ikke om jeg skal to på det.

Jeg ved ikke om jeg er tilfreds med hvordan jeg ser ud.

På rigtig mange punkter er der mange piger

der gerne vil være tynde, have lange ben og være høje.

Men som en høj slank pige, får man altid af vide

at fx drenge gerne vil have en pige er der lav, har brede hofter, en stor barm osv.

det har jeg bare ikke.

Samtidig er der rigtig mange i min klasse der er begyndt at drikke, gå til fester og ryge.

Jeg er bare ikke nået dertil.

Jeg ved ikke om det er forkert,

fordi jeg ved at begge mine forældre synes

at jeg skal begynde at drikke når jeg føler mig klar,

og jeg føler mig også klar.

Problemet er bare at jeg har en meget lille vennekreds,

og i den vennekreds er der ikke nogen der hverken går til fester eller drikker.

Alt i alt føler jeg mig nok lidt alene,

og gad godt have nogle flere venner,

men hvordan skal jeg skaffe dem?

Folk i min klasse har netop så mange venner fordi de fx add’er en fremmed på snap.

Men det har jeg ikke lyst til.

Jeg har ikke lyst til at jeg lige pludselig modtager et dickpick fra en fremmed.

Jeg er bare træt af at være i den her underlige mellem-alder…

Håber at der er nogen som vil svare mig

Bedste hilsner, en træt teenagepige.

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Tusind tak for svarene. Det er rigtig rart at høre at der også er nogen der har eller har haft det på samme måde!
Bedste hilsner, den trætte teenagepige

  • Den trætte 14-årige, Pige, 14 år

Hej pige på 14.

Der er virkelig mange unge der går rundt med de her tanker i den alder pga at man kommer til at samligene sig med de andre, se alle de billeder på insta og hver dag få at vide hvordan den “rigtige” måde at se ud på er.

Altså det er en løgn at drenge tænder på lige præcis den slags kvinder, som om vi kun tænder på lige præcis kvinder med den slags øjenfarve og den slags former. Vi tænder på forskellige ting! Altså jeg har nogle venner der elsker rødhårede mens jeg har nogle andre der tænder på kvinder med små bryster og nogle der er homoseksuelle. Vi er forskellige og vi tænder på forskellige ting.

Jeg har også været sygt usikker da jeg var der omkring. Men for omkring 7 måneder siden så lavede Billie eilish en video fordi alle gik og snakkede om hendes krop. I mens hun langsomt tager tøjet af (bare rolig hun har undertøj på:) taler hun om hvordan den bare er helt gal omkring hvordan vi dømmer folk udfra hvordan de ser ud. I slutningen af videon siger hun “is my value based only on your perception or is your opinion of me…. Not my responsibility”. Hun har ret, jeg synes du skal kigge på den, søg på YouTube”Not my responsibility”.

Der er intet galt med ikke at ryger eller drikke endnu det gjorde jeg sgu heller ikke, vent til du er 15-16 år. Men man kan jo godt tage til fester uden at drikke! Hvad med at du spørger din gruppe om i ikke skal tage med til en fest? Jeg tænker at det er fedt at nogen tager initiativ?

Nej, det forstår jeg godt…. Altså det er bare nogle hjernedøde idioter der har brug for at vise sig frem. Drop Snapchat og tag ud og møde nogle i det virkelige liv, jeg tænker fester,sport og klubber?

-:)

  • :), Dreng, 17 år

Hej 14 årige pige.
Jeg vil nok give dine veninder ret; hvis de siger/skriver at du er smuk, må det passe. Og husk, alle er smukke som de er. 🙂

  • Misja, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere råd og hjælp til Kroppen

I løbet af puberteten begynder din krop at ændre sig meget. Du begynder blandt andet at vokse mere, svede mere og få hår nye steder på kroppen. Hvis du er en dreng, begynder du også at producere sæd, og din stemme går i overgang. Hvis du er en pige, begynder dine bryster at vokse, og du får din menstruation. Vi har samlet en række spørgsmål og svar på alt det, man ikke tør spørge om ved både pigekroppen og drengekroppen.

På siden kan du også teste din viden om kønsorganerne, lære noget nyt i vores videoer, læse andre børns breve kroppen eller få gode råd til, hvordan du får et godt forhold til din krop.

Kender du privatsnak.dk?

privatsnak.dk kan du se film og læse om:

  • Hvad sker der, når man kommer i puberteten?
  • Hvad gør man, hvis man får bumser?
  • Hvordan kan man mærke, om man er forelsket?
  • Hvornår har man sex første gang?
  • Hvordan sætter man et kondom på?

… og mange andre spørgsmål.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat