Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Kan man gå til fest uden at drikke?

Hej, jeg er en pige på 15 år.

Jeg blev igår spurgt om jeg ville med til fest hos to af mine veninder (De er begge ældre et år ældre end mig og går i 9 klasse).

Første synes jeg det var super fedt at blive inviteret til en rigtig fest med alkohol osv, men så kom jeg til at tænke mere over det. Jeg drikker ikke selv og synes ikke jeg har et behov for at prøve det.

Nu har de så oprettet en gruppe, hvor jeg kan se hvem der er med, og jeg kender kun 4 af dem der er med i den (de to der holder festen, og to veninder fra min klasse).

I starten var jeg sådan niks jeg tager ikke med jeg kender jo ingen, men så tænkte jeg at det kunne jo også være dejligt at få flere bekendte og lære mine veninders vennekreds at kende.

Inde på dem gruppe har de planlagt at der skal være lyskryds tema og at de alle skal være pisse fulde. Jeg nu står bare i et dilemma fordi jeg vil jo gerne (og må gerne), men på den anden side ved jeg ikke om jeg kommer til at fortryde det.

Please hjælp<3

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Selvom jeg er lidt ældre end dig, kan jeg sagtens sætte mig ind i dit dilemma. Jeg tror at rigtig mange drikker af frygt for at blive holdt udenfor. Jeg drikker selv – dog ikke meget og ikke ofte. Jeg tror det allervigtigste er at mærke efter i maven hvad der føles mest rigtigt. Hvis du ikke har lyst til at drikke, skal du selvfølgelig ikke gøre det.

Jeg har efterhånden deltaget i en del fester og kender faktisk mange der ikke drikker. Hvis man bare gør det på den rigtige måde er der ingen der tænker over det overhovedet. Jeg har en rigtig sød veninde som ikke drikker, men hun er alligevel med til alle fester og deltager altid i alle druklege – hun drikker bare sodavand i stedet for. Ingen tænker over det på nogen måde.

Så mit råd er at lytte til dig selv. Fester er en rigtig god mulighed for at møde nye mennesker og jeg synes det er mega sejt af dig at du vil med selvom du ikke kender så mange – det er nemlig noget jeg selv synes kan være rigtigt svært. Når det er sagt er alkohol altså overhovedet ikke nødvendigt. Hvis de andre er fulde, lægger de som regel ikke engang mærke til at der er en til festen der ikke drikker.

Jeg håber, at du finder ud af hvad du skal gøre – og at du får en god fest:)

  • anonym pige, Pige, 18 år

Jeg har også lidt samme problem, mange for min klasse drikker til fester. Jeg kan ikke selv lide smagen af alkohol, men hvis man ikke drikker, føler jeg mig udenfor.

Du kunne fx. bare tage et glas alkohol, og gå rundt med det, sådan at det ligner du drikker. Synes ikke du skal gøre det, bare fordi andre gør det. Og hvis det skulle være, så kunne de jo bare rende dig, det siger jeg tit mig selv.

  • Victoria, Pige, 14 år

Hej pige på 15 år,
Jeg kender godt til din situation – både det at være dig, men også senere hen at være veninden, som inviterer til en fest med alkohol.
I det første år, hvor mine veninder, som også var et år ældre end mig, drak alkohol, havde jeg det også en smule underligt med ikke at skulle drikke. Jeg syntes det var pinligt, og følte jeg ville fremstå, som et lille barn, hvis jeg ikke også gjorde det. Mine venner respekterede det dog, da jeg sagde: “nej tak” til alkohol.
Udover det så har jeg også oplevet at tage til et par fester, hvor jeg kun kendte personen som inviterede. Jeg var sindsygt i tvivl første gang jeg skulle til sådan en fest, da jeg som dig tænkte, at det ville blive akavet. Det er dog aldrig endt sådan (den første time kan godt virke lidt sådan, men pludselig finder man nogle, som man kan snakke med, og så ender man faktisk med at have det rigtig sjovt).
I august-måned inviterede jeg også nogle veninder over til en lille fødselsdagsfest hjemme ved mig. Her havde jeg inviteret nogle gode veninder fra min klasse med. Jeg havde inviteret dem med, fordi de betød meget for mig. For mit vedkommende havde jeg tydeliggjort, at de ikke behøvede at drikke, selvom nogle af de andre inviteret ville. Alligevel besluttede pigerne ikke at komme, da de ikke kendte særlig mange andre og ikke drak alkohol. For mig syntes jeg, at det var ærgerligt, da jeg havde håbet de måske kunne fungere med mine andre venner.
Tænk på, at dine veninder har inviteret dig af en grund. Jeg synes du bør tage chancen og tage med til festen. Du kunne jo ende ud med at have det super fedt. Og som en af de andre skrev, så har alkohol altså ikke en så stor betydning, som man faktisk tror. Jeg har massere af venner, som stadig bliver inviteret og tager med til fester, selvom de ikke drikker. De fleste accepterer jo, at man ikke drikker.

Jeg anbefaler ihvertfald at du tager med. Du har mulighed for at møde nye mennesker, som måske kan ende ud i en større vennekreds. Samtidig bør alkoholen ikke stoppe dig fra at have det sjovt. Du kan jo stadig være med til de samme spil, hvor du drikker sodavand i stedet. Man kan altid komme til at fortryde noget, men tror du ikke mere, at du vil fortryde ikke at tage med til festen?

Håber du finder ud af det,
Kh
(det blev til et langt svar hahah)

  • SJ, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Flere gode råd til unge Om alkohol

Når man er ung, kan det være, at man begynder at interessere sig for fester. Eller måske at ens venner, er begyndt at feste – og måske er nogen også begyndt at drikke øl og drinks til festerne?

Har du tanker som: Jeg føler, jeg skal drikke, for at være en del af fællesskabet. Det er som om, der er et gruppepres til festerne. Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne prøve at drikke, men hvordan taler jeg med mine forældre om det? Jeg tror jeg har et alkoholproblem, hvordan får jeg hjælp til at komme ud af min afhængighed? Hvad kan der ske, hvis jeg drikke for meget? Min ven bliver altid for fuld, hvordan kan jeg hjælpe?

Tjek siden ud og find svar på dine spørgsmål. Du kan tage en quiz og finde ud af, om du kender til myterne om alkohol. Du kan også læse gode råd til, hvordan du drikker alkohol på en sikker måde eller du kan læse andre børns dilemmaer og se BørneTelefonen svar.

Alkohol og stoffer Andre der hjælper

Netstof

Rådgivning og information om alkohol og rusmidler. Find et behandlingstilbud.
Læs mere

Alkolinjen

Til dig, der drikker meget alkohol eller er pårørende til alkoholmisbrug
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat