Jeg er ulykkelig
Jeg er 15 år gammel og er skilsmissebarn.
Mine forældre blev skilt for 2 år siden, og det tog virkelig hårdt på mig. Inden de blev skilt fik min far et nyt job, der gjorde at vi fik mange flere penge end før, så vi skulle flytte ind i en ny lejlighed hvor jeg kunne få mig eget værelse(hvilket jeg aldrig har haft).
Det var den bedste tid af mit liv. Mit største ønske var og er stadig, at få mit eget værelse. Men pludselig ud af det blå, ville min far havde en skilsmisse. Det var INGEN der havde set det komme. Vi er tre børn her hjemme og jeg tror ikke der er nogen der forstår hvor hårdt det er at dele værelse som 15 årig.
Jeg føler mig pinligtberørt, og min mor har ikke råd til en større lejlighed. Jeg er så ulykkelig. Jeg har aldrig venner på besøg, fordi jeg synes det er pinligt.
Jeg får dårlig samvittighed over at jeg er så “utaknemlig”, når det er mennesker der ude der ikke engang har et sted at bo.
Men jeg føler mig så alene. Jeg kender ingen andre der står i den samme økonomiske situation som mig. Og ingen der deler værelse med deres yngre søskende i en alder som mig.
Jeg går snart ud af folkeskolen, og jeg nægter at dele værelse der. Oven i alt det fandt jeg også ud af sidste år, at jeg er vinterdepressiv, så hele min situation bliver vare forværret i vintertiden. Jeg kan ikke forklare det, men jeg føler mig bare hele tiden så ulykkelig.
Den eneste tid jeg rigtig er glad, er når jeg enten drikker alkohol, ryger eller gør andet som jeg ikke nå for mine forældre. Jeg føler på en måde, at det er det eneste tidpunkt jeg selv tager en beslutning, hvis i forstår? Altså at jeg bestemmer st jeg vil drikke, eller ryge.(jeg gør det ikke fast)
Jeg skriver faktisk bare for at høre om det er andre der har det ligesom mig på nogle punkter? Jeg føler mig meget alene om det nemlig og har brug for nogle råd. 🙁
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her